lördag 4 maj 2024

inloggad som

Kampen om det mobile net gavner Øresundsregionen

Af Bjarne Stenquist

The US rules the Web. Med virksomheder som Cisco, Sun, Microsoft, Yahoo og Netscape har USA’s dominans på nettet været næsten total.

Det kan nu være på vej til at ændre sig på en måde, som i høj grad gavner de mange unge IT-virksomheder i Øresundsregionen. Den nye frontlinje i kampen om nettet går på et område, hvor Europa har indtaget de strategiske støttepunkter: de mobile telefonsystemer. Infrastrukturen, i form af telefonselskabernes sendemaster og antallet af mobiltelefonbrugere, er betydeligt bedre udbygget i Europa end i USA, ikke mindst i Norden. Her finder vi også to af verdens tre førende mobiltelefonproducenter: Nokia og Ericsson.

Det er baggrunden for en af Europas største virksomhedsovertagelser nogensinde: det britiske mobiltelefonselskab Vodafone betalte for nylig 163 milliarder dollars for den tyske telegigant Mannesman.

Vodafone vil nu blive verdens største virksomhed inden for mobile internetydelser. Mobiltelefonens centimeterstore display skal være platform for nye portaler, som i første omgang tilbyder e-post, e-handel og bankforretninger.

Det er fra denne type tjenester, Vodafone og de europæiske telefonselskaber skal hente deres nye indtjeninger, nu hvor mobiltelefontaksterne er på vej ned.

Vi vil opleve en global bølge af sammenlægninger af mobiltelefonselskaber med følgevirkninger i Norden: Vodafone har kig på danske Sonofon, TeleDanmark virker interesseret i svenske Netcom, som blandt andet ejer mobiltelefonselskabet Comviq.

Men den afgørende kamp står – præcis som det er tilfældet for det faste net – om softwaren. Er det Yahoo, Netscape og Microsoft som skal producere de mobile startsider? Eller er det nyudviklede europæiske virksomheder?

Denne voldsomme amerikansk-europæiske styrkeprøve gavner Øresundsregionen. Her ligger WHQ for Ericssons udvikling af mobile internetløsninger baseret blandt andet på WAP-teknikken, her ligger en række virksomheder i Ideon i Lund og i Symbion-IT i København, som arbejder med forskellige anvendelser af WAP.

Et eksempel er Ericssons og lundvirksomheden C-Technologies’ nystartede selskab Iconizer, som udvikler sikre betalingssystemer, et af det mobile nets svage punkter.

For nylig bekendtgjorde Axis Communications i Lund, at de starter et nyt forretningsområde, der retter sig mod det mobile internet.

Prognosevirksomheden Analysys forudser i en frisk rapport, at i år 2005 vil 1,2 milliarder mennesker anvende mobiltelefoner til at benytte internetydelser og ”kun” 400 millioner pc med fast opkobling.

Hvis det passer, er fremtidsmulighederne mildt sagt gode for dem, der nu kaster sig ud i kampen om det mobile net.

Af Bjarne Stenquist The US rules the Web. Med virksomheder som Cisco, Sun, Microsoft, Yahoo og Netscape har USA’s dominans […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Finns det ekonomi i delningsekonomi?

    I dagens avsnitt av Lejonkulan sätter riskkapitalisten och affärsängeln Janne Dahlqvist tänderna i delningsekonomin. Kulan gästas av Emelie Nilsson Sträng som grundat företaget Della8.