Zoomio leder efter svenske partnere

Den københavnske it-virksomhed Zoomio er efter flere års vækst på det danske marked og oprettelsen af kontorer i Holland og Tyskland ved for alvor også at tune sig ind på både det norske og svenske marked. I Sverige leder firmaet netop i øjeblikket efter partnere.

- De partnere må gerne findes så hurtigt som muligt, for vi er ved at udbygge vores marked i hele Sverige, siger Zoomios internationale salgschef, Carsten Dahl Johansen.

Zoomio udvikler software produktet Zoomio Campaigner, en platform for digital styring af marketingkampagner på flere kanaler bl.a. mail, SMS, surveys og telemarketing.

Zoomio fik i 2007 en massiv kapitaltilførsel da investeringsselskabet Via Venture Partners kom med i investorkredsen med 37 millioner DKK. Efter et par år med underskud på driften er der nu sorte tal på bundlinjen, 70 ansatte heraf 40 i Danmark -- og i følge salgs- og marketingsdirektør Line Skafte Wilkens ingen aktuelle planer om nye kapitaltilførsler. Til gengæld skal bl.a. det svenske marked dyrkes mere op. Lige nu tager en mindre partner, Customers Only i Stockholm, sig af Zoomios svenske kunder. Den kundebase i Sverige skal udvides og flere partnere skal i spil for at tage sig af dem.

- Vi skal bruge partnere til både salg og support for kunderne. Det sidste er det vigtigste, så vi har svensktalende support til kunderne. Selve software-servicen kan man logge sig på overalt i verden. Selvfølgelig kan svenskerne også ringe og få support i Danmark, men vores erfaring er nu, at det helst skal være svensktalende support, siger Carsten Dahl Johansen.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: