Wave Star rejser 20 mio. DKK ekstra og får aftale med Frankrig

Cleantechvirksomheden Wave Star har rejst yderligere 20 millioner DKK til styrkelse af deres testanlæg med bølgeenergi, og der er nu indgået en samarbejdsaftale med Frankrig, som forventes at give en ordre på op mod 100 mio. DKK.

Bølgeenergi-pionererne holder til i Brøndby syd for København, og firmaet har siden starten i 2003 hentet over 200 millioner DKK fra især brødrene Clausen, som står bag den danske industrigigant Danfoss. Nu har en ombygning af et anlæg til yderligere test udløst 20 mio. kr. ekstra på grund af bølgeenergiens potentiale.

Wave Stars store bølgeenergianlæg i Vestjylland hentes nu i havn for at blive opdateret. Derefter flyttes det styrkede anlæg til en ny placering med større bølger ud for Hanstholm. De næste dage vil dykkere, når vejret tillader det, løsne anlægget fra betonfundamentet med sprængstof. Anlægget udbygges med yderligere to flydere og opgraderes med et digitalt, hydraulisk system, udviklet i samarbejde med Aalborg Universitet. Udbygningen gør Wave Star parat til en kommerciel maskine i fuld skala.  Bølgeanlæggene skal supplere havvindmølleparker, så man kan bruge det samme elnet til at transportere elektriciteten.  Bent Kristensen, direktør for Wave Star A/S, vurderer, at udbygningen øger virkningen i systemet fra 60 til 75 %.

- Dermed nærmer vi os noget, der kan konkurrere med andre vedvarende energiformer, siger han.

Han beretter  om samarbejdet med Frankrig, at de især synes bølgeenergi er interessant på grund af store tidevandsforskelle. Det skal udnyttes i forlængelse af, at Frankrigs atomkraft neddrosles. Derfor er en samarbejdsaftale nu undertegnet, og den sigter mod et fuldskalaanlæg i Frankrig.

- De 100 millioner kroner tror jeg vi får hjem på grund af den store interesse og en track record, som viser at vi kan levere. Der er et enormt potentiale for os, siger Bent Kristensen.

Det første kommercielle 1 MW anlæg forventes at gå i produktion i 2014/15, og udover brødrene Clausens indskud har firmaet derfor ingen indtægter endnu ud over tilslutningen til det danske elnet. Seneste regnskab viser et negativt resultat på 5,1 mio. kr.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: