Volito finansierer fortsat BioBridge i Lund
Ventureselskabet Volito Innovation i Malmö har i juli måned indskudt to millioner svenske kroner i bioinformatikvirksomheden BioBridge Computing i forskerparken Ideon i Lund. Volito er allerede den eneste eksterne ejer i selskabet med en tredjedel af aktierne.
Kapitaltilførslen, der sker i form af et konvertibelt lån, er tænkt som en mellemfinansiering der skal sikre udholdenhed i de igangværende forhandlinger med andre ventureselskaber om en større investering i størrelsesordnen 20 millioner.