Kort sagt: At finanskrisen ser ud til at ramme de små innovationsvirksomheder, som er afhængige af venturekapital, er næppe nogen overraskelse. Det var heller ikke det store spørgsmål på et venturetopmøde i Silicon Valley i denne uge. Her drejede uroen sig snarere om, hvor mange ventureselskaber der vil bukke under i løbet af det kommende år.
Samtidig kan det give andre aktører nye muligheder for at trænge ind på banen.
Af Thomas Frostberg
SILICON VALLEY. Der herskede en nærmest maniodepressiv stemning, da nogle hundrede ventureinvestorer og iværksættere tidligere i denne uge mødtes til Venture Summit Silicon Valley for i fællesskab at spå om branchens fremtidsudsigter. Trods et tilbagevendende mantra om at se positivt på de muligheder, der opstår i kølvandet på enhver krise, var den dominerende følelse stor nervøsitet og usikkerhed. Arrangementets flotte rammer – luksushotellet Ritz Carlton i Half Moon Bay – kunne heller ikke skjule, at venturebranchen står over for en reel ildprøve.
Sammenlignet med den forrige kriseperiode fra 2000 til 2002, da mange porteføljeselskaber blev slettet fra kortet, ligger problemet denne gang i den anden ende af fødekæden. Mange af ventureselskabernes investorer, de såkaldte limited partners, står over for en alvorlig likviditetskrise. De penge, man har lovet at investere i venturefondene, er ganske enkelt ikke længere til stede – og vil heller ikke være det, så længe ingen af de tidligere investeringer fører til exits, et håb som er stort set udsigtsløst i det nuværende økonomiske klima.
Innovationsfirmaer på pengejagt risikerer derfor at møde ventureselskaber, der ikke tør træffe beslutning om investeringer, eftersom de ikke ved, om de kan skaffe kapital hos deres investorer. Indtil videre taler man mest om det som en teoretisk risiko, men ingen lader til at vide, hvordan problemet skal håndteres, når det snart bliver til virkelighed. De eneste sikre vindere er advokaterne, som skal håndtere de kommende tvister.
Den mest åbenvare konsekvens af ventureselskabernes egen krise er naturligvis store vanskeligheder med at skaffe venturekapital overhovedet, men der er yderligere nogle tænkelige effekter, som er interessante at tage med i beregningerne, eftersom de samtidig kan indebære nye muligheder.
1. Forretningsmodellerne i porteføljefirmaerne vil ændre sig, i takt med at kravene til direkte indtjening vokser. Allerede nu mærker man det, ved at det ikke længere er nok at samle mange brugere omkring en smart community. For at skaffe venturekapital må du kunne vise, hvordan du tjener penge på disse brugere her og nu, ikke som en fremtidsvision, hvor trafik veksles til opmærksomhed og måske dollars på sigt. Denne udvikling har allerede haft den let absurde effekt, at der er opstået et marked for virksomheder, der skal hjælpe eksisterende webfirmaer med at tjene penge på det publikum, det er lykkedes dem at samle, det vil sige det publikum, som webfirmaerne allerede har indsolgt som deres vigtigste aktiv til ventureselskaberne en gang tidligere. Nu tvinges investorerne til at indskyde yderligere penge i nye selskaber, som skal gøre det indsamlede webpublikum lønsomt.
2. De rigtigt gode ideer vil stadig kunne få kapital. Det er i det mindste, hvad ventureselskaberne siger, men ingen tør regne med, at det er muligt at få tilført penge i flere runder. I stedet tvinges det ventureselskab, som går først ind, til at foretage en beregning, hvor man kan finansiere selskabet hele vejen frem til markedet. Det betyder længere processer til investeringsbeslutninger, men frem for alt at færre virksomheder vil få penge. Til gengæld burde der tildeles flere penge per selskab, men det forudsætter en højere grad af syndikering, hvor flere ventureselskaber går sammen om investeringen.
3. Virksomheder i unge brancher som cleantech har større muligheder for at skaffe kapital, eftersom ventureselskaberne ikke har brændt sig på denne type firmaer (endnu). Foruden cleantech kan det også gælde traditionelle brancher, som står over for afgørende omstruktureringer, f.eks. bilindustrien hvor innovationsfirmaer kan udfordre de træge giganter.
4. Venturekapitalbranchen vil blive konsolideret. De ventureselskaber, som ikke slås ud med det samme, vil i mange tilfælde blive tvunget til at fusionere med andre. Særlig svært ved at overleve får de ventureselskaber, som er startet efter år 2000 og endnu har til gode at foretage exits. De vil få meget svært ved at rejse ny kapital til nye fonde i de kommende år.
5. Efter disse dystre fremtidsprognoser er der en interessant mulighed, som er værd at fremhæve. Det gælder de store selskaber inden for IT, telekom og life science, som meget vel kan gå ind og fungere som ventureinvestorer i det vakuum, som opstår. I Skandinavien er denne type corporate ventures et meget underudviklet fænomen, men på Venture Summit Silicon Valley var det her de eneste virkelige optimister fandtes. Mens de klassiske venturekapitalselskaber regner med færre investeringer i 2009, var svarene mere optimistiske fra corporate venture-repræsentanterne fra HP, Qualcomm, Cisco og Nvidia, som regnede med at investere lige så meget eller mere i 2009 som i år.
Det kunne være en interessant udvikling, hvis de store selskaber trådte ind og tog en mere aktiv rolle i de unge innovationsfirmaers udvikling i Sverige og Danmark også. Til forskel fra ventureselskaberne er branchens giganter ikke afhængige af nogle limited partners, men kan knytte dette til deres egne innovationsaktiviteter, som de er nødt til at drive også under en lavkonjunktur.
Før eller senere vil det dog kræve samarbejde med andre investorer. Men risikoen for at alle ventureselskaber bukker under er dog ganske lille. Eller som Al Saracevic, business editor på San Francisco Chronicle, udtrykker det:
”There will always be venture capitalists in the Valley… You can’t kill them. Like cockroaches and Cher.”
