Vellykket AstraZeneca-projekt styrker Alligator

Biotekselskabet Alligator Bioscience i forskerparken Ideon i Lund har afsluttet en opgave for AstraZeneca med gode resultater. Opgaven gik ud på at forbedre effektiviteten ved et protein med faktor 25, og ifølge adm. dir. Nils Siegbahn blev dette tal overskredet betydeligt efter kortere tid end beregnet.

Det drejer sig om et protein, der vil få betydning for udviklingen af et nyt lavmolekylært lægemiddel. Alligator har fået deres omkostninger til arbejdet dækket, samt et engangsbeløb fordi målet blev nået.

-- Det handler ikke om voldsomt store beløb, men det her beviser, at vi kan håndtere en kontrakt med et stort medicinalfirma. Det er vigtigt for vores investorer og kunder, siger Nils Siegbahn.

Muligvis kan det blive aktuelt med flere opgaver for AstraZeneca i fremtiden. Alligator Bioscience henvender sig dog primært til selskaber, der arbejder med proteinlægemidler. Man har drøftelser i gang med flere potentielle kunder. Niels Siegbahn håber på en eller to nye aftaler inden årets udgang.

Arbejdet for AstraZeneca er udført med Alligators FIND-teknologi, hvorved proteiner forædles ved hjælp af genteknologi.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: