Vellykkede humanstudier af dansk turistvaccine

Biotekfirmaet ACE BioSciences' fase I-studie af en vaccine mod turistdiaré er afsluttet med gode resultater. I dag findes der ikke en sådan vaccine på markedet, og ifølge virksomhedens adm. dir. Ingelise Saunders ser ingen konkurrenter ud til at være komme så langt som til den kliniske fase med noget tilsvarende. ACE Biosciences og den engelske undersøgelsesvirksomhed Beremans Ltd har beregnet, at en god vaccine mod turistdiaré ville have en årlig markedsværdi af 350 millioner euro.

Vaccinen, som skal være klar til lancering i 2010, retter sig mod bakterien Campylobacter jejuni. Næste efter E-coli-bakterier er det den mest almindelige årsag til turistdiaré. I løbet af blot nogle få uger starter ACE BioSciences det første af to fase II-studier i samarbejde med den amerikanske flåde og hær. Diaré rammer nemlig ikke bare turister, men er også et stort problem for militærpersoner, der udstationeres i områder med stor risiko for tarminfektioner.

-- Det første delstudie finansieres ligeligt af os og det amerikanske militær, den anden del betaler vi selv for, siger Ingelise Saunders.

Fase I-studiet viste, at den injicerede vaccine havde meget små bivirkninger og gav den ventede immunrespons hos de godt 70 forsøgspersoner. I fase IIa-studiet udvælges en bakteriestamme til anvendelse i kommende forsøg, og i et fase IIb-studie til efteråret skal 40-50 personer først vaccineres og derefter drikke en opløsning med bakterien for at se, om vaccinen giver den ønskede beskyttelse.

ACE BioSciences ligger i Odense og ejes af BankInvest, Vækstfonden og Dansk Innovationsinvestering, der tilsammen har skudt godt 20 millioner euro i selskabet. I begyndelsen af året indskød ejerne omkring en million euro i form af et konvertibelt lån, og der føres i øjeblikket diskussioner om yderligere en finansieringsrunde, som Ingelise Saunders håber vil kunne gennemføres i løbet af sommeren.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: