USA og Sverige med i spillet om IT-forskerparken i Ørestaden

En svensk forskerpark og en amerikansk venturekapitalfond kan blive redningen for IT-forskerparken i Ørestaden. I Erhvervsministeriet diskuterer man netop nu, hvordan man skal få sammensat et dansk/svensk/amerikansk dream-team. Der er blandt andet blevet taget indledende kontakt til forskerbyen Ideon i Lund, erfarer Rapidus.

Det prestigefyldte projekt truer ellers med at blive en fiasko, eftersom kun ét af de oprindelige tre danske konsortier har afgivet tilbud på at bygge og drive IT-forskerparken. Årsagen skal blandt andet findes i uklarheder omkring ejendomsretten til den grund, forskerparken skal bygges på.

Det eneste tilbud, afgivet af forskerparkerne CAT og Novi samt byggefirmaet NCC Danmark, blev hurtigt afvist af Erhvervsministeriet, eftersom det ikke var godt nok. Blandt andet manglede der en plan for, hvordan konsortiet skulle kunne løse venturekapitalfinansieringen af virksomhederne i forskerparken. Det er her USA kommer ind.

-- Vi har sat en proces i gang, hvor vi snakker med konsortierne. Senere følger mere direkte forhandlinger. Vi har også fået fat i udenlandske aktører, blandt andet amerikanske VC-fonde, som er meget interesserede i at investere i Norden og ser Ørestaden som en mulighed, oplyser Peter Torstensen, afdelingschef i Erhvervsministeriet til Rapidus.

I diskussionerne indgår endvidere forskerparken Symbion, selv om man har trukket sig ud af konsortiet med CAT og Novi.

Den nye IT-forskerpark skal omfatte 20.000 kvadratmeter og ligge ved siden af IT-højskolen og Danmarks Radios nye lokaler i Ørestaden. Den danske stat tilbyder grunden gratis i 35 år, og Hovedstadens Udviklingsråd et rentefrit lån på ti millioner som støtte til etableringen.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: