USA-gigant udgiver ny type digital bog baseret på teknik fra Lund

Den amerikanske producent af legetøj og tekniske læremidler, LeapFrog Enterprises, lancerer i dag en ny produktserie baseret på teknik fra det børsnoterede IT-firma Anoto i Lund. Produkterne kaldes ”Fly pentop computer” og kan beskrives som interaktive bøger i kombination med Anotos digitale pen.

Bøgerne trykkes med det patentbeskyttede mønster, som Anoto har udviklet, og som gør det muligt for den digitale pen at registrere, hvor i bogen læseren placerer pennespidsen. Desuden er pennene i LeapFrog-serien specialudstyret med håndskriftstolkning, udskiftelige hukommelseskort og højttaler. Ikke desto mindre er prisen for Anotopennen for første gang kommet under 100 dollars.

Læseren placerer pennespidsen et sted i bogen eller skriver en kommando. Den håndskrevne tekst fortolkes i pennen, som svarer med tale eller lyd via den indbyggede højttaler. Lydfilerne er lagret i pennen eller på et hukommelseskort, som følger med hver digital bog og sættes i pennen. Mulige anvendelsesområder er sprogtræning og matematik, men teknikken kan også anvendes til spil.

LeapFrog har tidligere udviklet interaktive lærebøger til yngre børn, men den nye produktserie henvender sig til børn mellem 9 og 12 år.

-- LeapFrog har et udviklingsteam på 300 mand, som arbejder med det her, primært for at udvikle indholdet i bøgerne, siger Anotos forretningsudviklingschef Örjan Johansson.

Ordren, som er Anotos hidtil største og 130 millioner svenske kroner værd, kom i stand allerede for et år siden. Frem til i dag har alle detaljer dog været hemmelige.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: