Ungt Malmöselskab skaber nyt forskerhus ved siden af Medeon

Et forskerhus, nabo til Medeon og Universitetssygehuset MAS - det er visionen for forskningsvirksomheden Imagnia, som fra 1. januar overtager lejekontrakten på en af de gamle sygehusbygninger. Som Rapidus rapporterede i mandags, har det danske medicinalfirma 2cureX allerede indgået aftale om at leje en del af huset.

-- Lejen er billigere i Malmö end i København, og det ligger ikke længere væk, end hvis vi havde lejet os ind i Nordsjælland, så afstanden er ikke noget problem, siger 2cureX's projektchef Grith Hagel.

Nu leder Imagnia efter flere selskaber med behov for såvel kontorer som eksperimentelle laboratorier. I dag står omkring otte kontorlokaler ledige og ti generelt indrettede laboratorier, samt en række specialudstyrede ditto, som udlejes i kortere perioder. Bygningen ejes af Malmö Kommune og var tidligere lejet af Universitetssygehuset MAS.

-- Vi opfatter os som et supplement til Medeon, eftersom vi kan tilbyde specialindrettede laboratorier. Blandt andet lejer Medonselskabet Biora operationsstuer hos os, siger Imagnias adm. dir. Mathilde Lerche.

Imagnia har ti fastansatte, hvoraf syv er forskere, som arbejder med en ny teknologi til terapi og diagnostik ved hjælp af såkaldt hyperpolariseret magnetisk resonans. Det drejer sig om en metode ved navn "dynamic nuclear polarisation". Små, i kroppen naturligt forekommende molekyler bearbejdes og injiceres derefter igen i kroppen eller i en cellekultur. Ved hjælp af magnetisk resonans følger man derefter, hvordan stoffet metaboliseres, omsættes, i cellerne - en viden som er vigtig blandt andet ved udvikling af nye lægemidler. Bearbejdningen har forstærket stoffernes magnetiske egenskaber, så de ses op til titusind gange tydeligere på MR-billederne.

Imagnia blev grundlagt i april i år og ejes af ti ansatte og bestyrelsesmedlemmer. Største kunde er den globale teknik- og servicegigant General Electric.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: