Ungt antibiotikafirma søger større finansiering

Forskningsvirksomheden MycoTeQ i København fik i foråret tilført kapital fra det nye startupfinansieringsfirma Novo Seeds. Nu planlægger MycoTeQ en ny investeringsrunde, som man håber vil give et tocifret millionbeløb. For disse penge vil selskabet føre sine første stoffer mod multiresistente bakterier frem til patientstudier.

MycoTeQ blev grundlagt i 2006 som en knopskydning fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Selskabet søger efter nye stoffer mod antibiotikaresistente bakterier, et hurtigt voksende problem i sygeplejen. Det er de dog langt fra ene om. Deres våben på markedet er, at de fokuserer på bakterier af den type, som kaldes gramnegative, som kun få af de nye midler vil virke imod.

-- Industrien har en ret tynd pipeline, kan man sige, så vi ser et "window of opportunity" her, siger Henrik Blou, der sammen med forskeren Torsten Bak Regueira har grundlagt selskabet.

Antibiotika produceres naturligt af forskellige mikroorganismer. De stoffer, som MycoTeQ arbejder med, kommer fra mikroskopisk små svampe lagret i et gigantisk bibliotek, opbygget gennem 25 år på Center for Mikrobiel Bioteknologi på DTU. Svampene er sorteret ud fra en del grundlæggende egenskaber, og MycoTeQ udvælger stammer, som men derefter indkøber og undersøger nærmere. Ifølge Henrik Blou har man hidtil fundet et tocifret antal stoffer at gå videre med.

-- De svampe, som tidligere har været screenet, kommer ofte fra den samme type miljøer, primært troperne. Nye mediciner har ofte været varianter af gamle, med små modifikationer, hvilket bevirker, at bakterierne let udvikler resistens på ny. Vores svampe er i stedet indsamlet i andre økologiske nicher, som arktisk eller tempereret miljø, siger Henrik Blou.

MycoTeQ har fire ansatte, der sidder i Universitetsparken i København. Meget af analysearbejdet lægges ud til andre firmaer, og sådan skal det også være fremover. Foruden Novo Seeds har SEED Capital Denmark investeret i selskabet, hvor meget er dog ikke offentligt kendt. Ud over investorerne ejer også grundlæggerne, DTU og nogle få andre aktier i selskabet. Adm. dir. er Jon Bondebjerg, med en baggrund fra blandt andet biotekfirmaet Combio og schweiziske Arpida, som opkøbte Combio i 2004.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: