Kort sagt: Helt uden for det politiske rampelys indgik de borgerlige partier i går en aftale med Miljöpartiet, som er tungen på vægtskålen i den svenske riksdag. Det gælder et forslag til løsning af dilemmaet med høj kvalitet på universitetsforskningen, men dårlig evne til at kommercialisere resultaterne. Dermed er der flertal for en ny politik, som gavner de universiteter, der er bedst til at knopskyde forskningsselskaber.

Der er al mulig grund for videnskabsminister Helge Sander til at følge den svenske udvikling og bidrage med danske erfaringer for at skabe et så ensartet system muligt i Norden.

Af Thomas Frostberg

Baggrunden er i korthed følgende: En gruppe medlemmer af Miljöpartiet forfattede sidste efterår et forslag om virksomhedspolitik for mindre virksomheder. I et af afsnittene gives der anvisninger på, hvordan mere forskning end i dag skal kunne kommercialiseres. Riksdagens uddannelsesudvalg behandlede forslaget i går, og her tilsluttede de borgerlige partier sig forslaget, som dermed har et flertal bag sig i riksdagen.

Udgangspunktet i forslaget er, at de nuværende svenske regler, som betyder at forskeren alene ejer retten til forskningsresultaterne, afskaffes. Det er en tanke, som også forskningsminister Thomas Östros har stillet sig bag, men som Rapidus har påpeget i en tidligere analyse, er en sådan regelændring ikke nok. Der kræves ressourcer og motivation, for at universiteterne skal begynde at beskæftige sig med kommercialiseringsspørgsmålet for alvor. Og det er præcis det, forslaget går ud på:

”For at stimulere kommercialiseringen bør staten favorisere de højere læreanstalter og universiteter, som tilbyder sine forskere belønninger.”

Spørgsmålet kommer først til behandling i riksdagen efter sommerferien, men det har mindre betydning. For at blive realiseret skal forslaget alligevel konkretiseres og væves ind i den svenske regerings kommende forskningslovforslag. Miljöpartiet har derfor tænkt sig at udnytte den nye flertalssituation i forhandlingerne med regeringen. Truslen om at riksdagen går imod regeringens forslag, hvis de vælger en anden vej, plejer at være et effektivt magtmiddel.

Når den fælles linje mod regeringen skal formuleres, er det dog vigtigt, at Miljöpartiet og de borgerlige anskuer problematikken i hele dens omfang.

Økonomiske belønninger til universiteter, som begynder at arbejde aktivt med kommercialiseringsspørgsmålene, er et godt første skridt, men derudover kræves der blandt andet følgende:

* Et tydeligere formuleret krav til universiteterne om at arbejde med kommercialiseringsspørgsmål, så det ikke længere er et spørgsmål om interessen hos ledelsen på de respektive universiteter.

* Grundlæggende økonomiske forudsætninger for at kunne arbejde med kommercialiseringsspørgsmålene og etablere professionelle tech transfer-kontorer. Flere penge til de universiteter, som har mest succes, skal være en ekstra gulerod, men eftersom resultaterne vil ligge flere år ude i fremtiden, kræves der en indledende, øremærket bevilling fra staten.

* En oprustning af universiteternes holdingselskaber, så disse får økonomiske muskler til virkelig at beskæftige sig med investeringer. Alternativet er at koordinere holdingselskaberne med den nye struktur for statslig venturekapital (Industrifonden, Teknikbrostiftelserna og Almi), som netop nu undersøges.

Der kræves en samlet indsats for virkelig at få gjort noget ved kommercialiseringsdilemmaet. I denne sammenhæng ville det være ønskværdigt, om Helge Sander ville dele ud af sine erfaringer, siden de danske regler om ejendomsretten til forskningsresultater blev ændret. Ikke bare for Øresundsregionen, men for hele det nordiske forskningssamarbejde, er det vigtigt med et system, der er så ensartet som muligt.