Kort sagt: Én ting er fælles for langt de fleste aktører inden for life science: Når Rapidus taler med dem siger de, at potentialet kan hæves op fra 2. division til superliga, hvis en række stopklodser fjernes. Grundlæggende handler det især om at få en fornuftig helhedstænkning mellem ministerier, regioner, to stater, virksomheder og organisationer. Samarbejde er bedre end krig.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus.
Hon gjorde vad hela branschens tillväxtliga drömmer om då forskningsbolaget lyckades resa kapital från amerikanska Baxalta. Nu ska Symphogen utveckla sex läkemedel mot cancer.
Det kan lade sig gøre! For nylig kom der eksempelvis 1,2 milliarder DKK flyvende til Kirsten Drejer, direktør for Symphogen i Ballerup ved København. Firmaet gjorde, hvad mange drømmer om. Forskningsvirksomheden rejste penge fra amerikanske Baxalta. Nu skal Symphogen udvikle seks midler mod kræft. Hele branchens vækstlag vil gerne gøre lige sådan. Det kan de i stort omfang, siger de, for branchen lider ikke af falsk beskedenhed, men noget bremser. Blandt de store stopklodser for at komme i superligaen er, at politiske, offentlige og private aktører ikke nødvendigvis taler sammen. Det viser flere eksempler.
Virksomhederne skal kunne rekruttere højtkvalificerede arbejdskraft for at udvikle sig. Realiteten er, at de har mangel på den type arbejdskraft. Men i Danmark skærer forskningsministeren ned på uddannelserne, skatteministeren har ikke yderligere lempelser for udenlandske forskere, og sundhedsministeren og erhvervsministeren har ingen fælles løsninger på, hvordan der tiltrækkes flere forskere. Man skulle tro, at de ikke taler sammen, når problemerne falder over flere stole. Helheden mangler.
Medicon Valley Alliance (MVA) blev i efteråret reduceret til en netværksorganisation på med et mindre internationalt udsyn. Det skyldtes især prioriteringer i Greater Copenhagen, hvor især Region Hovedstaden skar i tilskuddet til MVA for at opbygge fælles markedsføring af Greater Copenhagen. Netværk er vigtigt, men kontakt med udlandet er afgørende. Det er tvivlsomt om Greater Copenhagens, regionernes og udenrigsministerierne kan løfte den opgave uden MVA´s koordination.
Danmark har omstruktureret til såkaldte supersygehuse – dvs. små sygehuse er nedlagt og specialerne samlet i større sygehuse ikke mindst på Rigshospitalet i København. Men endnu mangler en strategi for, hvordan innovationen og spin off af virksomheder fra forskningen sikres, når det hele mest handler om indkøb af byggematerialer og vilkår for patienterne. Heller ikke samarbejdet med Skåne er højt på dagsordenen nu, når praktiske problemer presser sig på, og man ikke har placeret innovationen stærkt endnu i supersygehusenes udvikling. Samarbejdet om PhD-studerende kunne udvides langt mere. Ligesom Sundheds- og Erhvervsministeriet kunne støtte og fjerne hindringer for udspind af flere virksomheder fra forskningen.
Samspillet mellem lifescience industrien og det offentlige sundhedssystems handler også om nem adgang til kliniske forsøg. Inklusive Skåne har vi tre sygehusregioner i området med hver deres budgetter, hensyn, regler og muligheder for kliniske forsøg. Hvis vi skal have innovationen mere i spil, så skal der en bedre koordination til – en slags ”one entry” for regionens life science virksomheder.
Kapitalrejsning er afgørende. To kæmper i regionen, Novo og Lundbeck, har begge investorprogrammer for resten af branchen. Det lader sig også gøre på grund af deres fondsopbygning, men investeringerne kunne være mere udbredt for ikke alt handler om bare at få flere af skatteydernes penge. Det handler også om at få ændret et mindset i regionen, så større virksomheder bliver mere opmærksomme på at investere i mindre opstartsfirmaer, der kan understøtte større virksomheders egen teknologi.
Endelig fremhæves Danmark og Sverige internationalt for digitalisering af kommunikation mellem sygehuse, praksis, biobanker, genoptræning og ambulatorier samt telemedicin. Elektroniske data gør life science her fra regionen interessant for udlandet at investere i og købe fra. Men ingen koordinerer eksportpotentialet.
Der er derfor brug for en ny strategi, der gør regionen til en magnet for mere life science. Noget er i gang i ministerier og organisationer. Men det haster. Virksomheder som Symphogen, Santaris, Epitherapeutics, Genmab og Zealand Pharma har gode historier at byde på. De kan blive selvforstærkende, hvis barriererne mellem offentlige som private aktører brydes mere ned, og man tænker mere i helheder. Det kan betale sig. Ifølge en opgørelse fra MVA sidste år udgjorde skattebetalinger alene i Danmark fra lifescience virksomheder og deres ansatte over 14,5 milliarder DKK.
