Udlandet overhaler BRIC i at tiltrække topforskere

BRIC, Biotech Research and Innovation Centre, er Danmarks nyeste og mest ambitiøse satsning på bioteknologisk grundforskning, men BRIC har alligevel svært ved at få udenlandske topforskere.

-- Vi kan ikke konkurrere med store, udenlandske forskningsinstitutioner i at tiltrække de bedste forskere, erkender BRIC's direktør Kristian Helin nu - her halvvejs i en lang ansættelsesprocedure af tre, vigtige forskningsledere, som ventes ansat inden sommer.

Det offentligt støttede flagskib BRIC flyttede med foreløbig 12 ansatte i december 2003 til Symbion i København, og BRIC er ellers i tråd med de seneste anbefalinger fra MVA om at søge udenlandske topfolk til regionen for at skaffe kapital til biotek, hvilket Rapidus omtalte 4. februar.

-- Jeg vil lave et internationalt forskningscenter, og lægger vægt på at få udlændinge eller folk med udenlandske erfaringer. Helst skal en tredjedel komme fra udlandet, siger Kristian Helin.

BRIC har foreløbig 55 ansøgere til tre forskerlederstillinger, men ustabile bevillinger og lave lønninger trækker ned, hvis udenlandske topforskere ser mod Øresundsregionen. Kristian Helin har derfor lagt en anden strategi, når han ikke kan få ”en Ronaldo” på holdet - som han kalder det.

-- Uden optimale forskningsbetingelser må vi se, hvilke talenter vi kan få med de bedste perspektiver. Derfor er min strategi, at vi skal have fat i unge mennesker før de får for høje lønninger, og bliver for satte hvor de bor. Der er mere talent at hente, hvis vi også ser til udlandet efter folk, siger Kristian Helin, der selv er PhD i molekylærbiologi, og siden 1995 også ansat på European Institute of Oncology i Milano, Italien, hvor Rapidus har fanget ham over telefonen. Sideløbende leder Kristian Helin et forskerhold på 10 hos BRIC i København.

Kristian Helin regner med godt 25 ansatte på BRIC ved udgangen af året. BRIC's vision er at etablere biotek-selskaber baseret på BRIC-forskning især indenfor kræft. BRIC's egne bygninger står færdige i 2006, hvor medarbejderstaben skal nå op omkring 150. Videnskabsminister Helge Sander gav i 2002 57 millioner kroner til BRIC for 2003-2005.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: