Tre nye prisforslag fra ÖresundsBorger presser bropriserne

Foreningen ÖresundsBorger har indledt en møderække med Øresundsbrons ledelse for at presse på for en mere smidig - og lavere - prisstruktur for bropassager. Foreningen med indtil videre flest danske medlemmer har til det formål præsenteret tre nye prisforslag.

Første møde er netop afholdt og tilstede fra Øresundsbron ved mødet var bl.a. markedsdirektør Jacob Vestergaard samt et par af dem, som skal regne videre på broens økonomi. Endnu er der ikke kommet noget konkret ud af mødet fordi Øresundsbron nu vil regne videre på foreningens tre forslag. Et nyt møde er planlagt til om cirka to måneder. ÖresundsBorgers tre nye prismodeller ser sådan ud:

1) Fast turpris 50 DDK., hvilket ifølge foreningen vil give mest fri bevægelighed over Sundet.

2) 100 DDK. indtil tur 16, herefter 20 kr. per tur. Foreningen mener, at Øresundsbron derved bliver en mindre barriere. Og der er ingen prisstigning ved tur 50 - som i dag.

3) 130 DDK indtil tur 14. - herefter 25 kr. per tur. Og der er ingen prisstigning ved tur 50 - som i dag.

-- Vi vil have fjernet det U-princip - altså at taksterne stiger efter tur 50, som ikke har noget som med fri bevægelighed i vores region at gøre. Vi vil gerne se resultater i 2007, men respekterer selvfølgelig Øresundsbrons beslutningsproces, siger formanden for Foreningen ÖresundsBorger, Lars Hougaard

-- Hvis Øresundsbrons beregninger viser, at nogle af prismodellerne ikke kan realiseres med 100 % brugerfinansiering på den korte bane, skal danske og svenske politikere have modet til at se det som en investering i en integreret Øresundsregion på længere sigt, mener han.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: