Den nordiske Assessiokoncern, der udvikler psykologiske tests til brug blandt andet i rekrutteringsprocesser, er i færd med at etablere sig i København.
Selskabet er allerede repræsenteret i Sverige og Norge og har 50 ansatte. Senest den 1. september skal kontoret i København være på plads, i starten bemandet med 4-6 personer. De skal blandt andet videreudvikle psykologiske tests og tilpasse dem til danske forhold.
— Vi har konsulenter der tidligere har udført opgaver i Danmark. Desuden har vi nordiske virksomheder som kunder, og de har bedt os om at være til stede der hvor de er aktive, siger Björn Hansson, vicedirektør for Assessio International.
Assessio er en privatejet koncern, men dele af selskabet stammer oprindeligt fra Sveriges Psykologförbund og blev startet for 50 år siden.