Ventureselskabet Teknoseeds adm. dir. Adam Schatz stopper til nytår. Han bliver i stedet forretningsudviklingschef hos medicoteknikfirmaet Gambro i Lund.
Efter at Gambro blev købt ud af børsen, er koncernen blevet omstruktureret. Det er inden for Gambros oprindelige område, fremstilling af dialysemaskiner og tilhørende engangsprodukter, at Adam Schatz skal arbejde.
— Jeg har arbejdet med medicoteknikbranchen hos Teknoseed i mange år. Gambro er et utroligt spændende firma, som befinder sig i en spændende situation, siger han.
Rekrutteringen af en ny direktør til Teknoseed starter i disse dage.
Teknoseed forvalter to fonde, dels en med kapital fra Innovationsbron Syd, og dels en blandet fond med både offentlige og private midler, blandt andet fra Ideonfonden med godt 500 privatpersoner som ejere.
Af Thomas Frostberg