TeknoSeed foretager første nyinvestering for nye midler
Opstartsfinansieringsfonden TeknoSeed i Lund foretager sin første nyinvestering i over et år siden ejeren Teknikbrostiftelsen fyldte 50 millioner svenske kroner på kassen. Sammen med CR&T Innovation i Göteborg skyder TeknoSeed 3,5 millioner i Flow Computing i forskerparken Ideon.
Investeringen udføres i flere trin over et års tid og kan i sidste instans betyde at de to venturekapitalselskaber kommer over 50 procents ejerskab.
Flow Computing har udviklet en teknik til at gøre beregningsprocesser i computere meget effektive. Udviklingsarbejdet har stået på i to år. Selskabet skal indgive patentansøgninger i starten af det nye år og er derfor hemmelighedsfulde, men i korthed går teknikken ud på at et indstikskort med en speciel kreds fungerer som parallelprocessor og øger hastigheden på computerens beregninger kraftigt.
-- Vi anvender kendt hardwareteknik, men den har ikke været anvendt på denne måde før. Det er en superprocessor som kan stoppes i en almindelig computer og ikke kræver store kølerum, siger adm. dir. Anders Dellson.