Sydsverige mangler 7.000 lejligheder for at sikre vækst

Den forudsagte høje tilvækst i Sydsverige de kommende år risikerer nærmest at blive halveret, fordi boligmanglen i Malmø, Lund og Helsingborg vanskeliggør den nødvendige personalerekruttering.

Det er konklusionen i en rapport, som Sveriges Fastighetsägare Syd netop nu præsenterer i Malmø.

-- Vi lander måske på en mere ordinær vækst i BRP, bruttoregionalprodukt, hvis vi ikke kan klare at opfylde behovet for boliger. Så flytter arbejdskraften et andet sted hen, siger adm. dir. Nils-Göran Larsson.

Behovet vurderes i rapporten til omkring 7.000 lejligheder i Malmø, Lund og Helsingborg for resten af året og næste år. Det handler ikke bare om boliger til efterspurgte IT-eksperter, som skal lokkes til regionen, men også om boliger til personale inden for eksempelvis den offentlige sektor.

Sveriges Fastighetsägare Syd er en brancheorganisation for 3.000 ejendomsejere med 100.000 lejligheder i Skåne, Blekinge og Småland. Deres løsning for at få sat skub i boligbyggeriet er markedstilpassede huslejer og bedre forudsætninger i plan- og byggespørgsmål.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: