Svensk rekruttering hjælper Netcompanys ekspansion

Det stærkt ekspanderende it-konsulentfirma Netcompany på Grønningen i København bruger nu i lige så høj grad Sydsverige til rekruttering som universitetsområderne ved København og Aalborg.

Ved årets begyndelse var der 75 ansatte i firmaet, og nu er tallet oppe på 104 medarbejdere.

Planen er, at inden årets udgang skal yderligere 21 skal ansættes, så den samlede udvidelse kommer op på 50 i år. I den rekrutteringsproces er det blevet helt naturligt for Netcompany at inddrage Sydsverige. 14 medarbejdere kommer allerede derfra.

-- Vi henter folk i Sydsverige via profilering på uddannelsessteder, jobmesser og annoncer i dagblade som Sydsvenska Dagbladet, fortæller Claus Jørgensen, som er partner i Netcompany.

-- Vi er meget fokuserede. Vi går efter specifikke profiler indenfor civilingeniører og dataloger. Dem kan vi blandt andet finde i København, Aalborg og på Lunds Universitet. Lund er tæt på, og mange er interesserede i at rejse efter et job eller pendle, beretter Claus Jørgensen.

Af de helt nye ansættelser kommer indtil videre en enkelt fra Sverige.

Netcompany er også på økonomisiden i en rivende vækst. Firmaet begyndte i 1999, og i 2003 omsatte det for 30,8 mio. danske kroner. Allerede i 2004 var omsætningen oppe på 52,3 mio. kr. Claus Jørgensen lover, at også opgørelsen for 2005, der er ved at blive afpudset nu, indeholder en markant vækst.

Dermed tilhører Netcompany nu de større it-virksomheder. Netcompany har over 100 kunder blandt Danmarks store og mellemstore virksomheder, og de fleste kunder er i Storkøbenhavn. Netcompany leverer virksomhedssystemer og portaler, e-handel, CRM, e-indkøb, intranet med mere.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: