Svensk konsulentfirma satser på Jylland efter etablering i København

I foråret åbnede Malmöfirmaet Assistera, der formidler IT-konsulenter inden for primært telekom, medicoteknik, handel og logistik, en afdeling i København. Adm. dir. Thomas Goréus regner med, at afdelingen når positivt cashflow omkring nytår og overvejer allerede fortsat ekspansion i Danmark.

-- Næste naturlige skridt er at kigge på Jylland, hvor der er meget industri, siger han.

Også på svensk hjemmebane snurrer hjulene stadig hurtigere. Siden maj 2006 er antallet af konsulenter i Assisteras database fordoblet til 800 personer, og antallet af konsulenter i opgaver er vokset næsten seks gange til 300 personer.

Samtidig er omsætningen tredoblet, fra 89 millioner i 2006 til forventede 280 millioner i år. Overskuddet ventes at stige til 19 millioner SEK i år, sammenholdt med 3,4 millioner i fjor, oplyser Thomas Goréus.

-- Det er lykkedes os at etablere os hos de store konsulentkøbere, samtidig med at gruppen af konsulenter i enkelt- eller fåmandsvirksomheder har opdaget os.

Markedet for IT-konsulenter bliver stadig varmere, ikke mindst i Øresundsregionen, mener Goréus, som foruden de cirka 700 skåninger i databasen også formidler opgaver for godt 20 briter og lige så mange indere. I løbet af foråret åbnede firmaet endvidere kontor i Stockholm og har allerede nået årets målsætning om kontrakt med ti konsulenter der.

Selskabet ejes af grundlæggeren Jörgen Nilsson, AudioDevs tidligere adm. dir. Jan Barchan og en af Enators grundlæggere Hans G. Wahlberg.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: