Svensk-danske PolyPeptide investerer 100 millioner i Limhamn

PolyPeptide Laboratories er en af Øresundsregionens virkelige hurtigvoksere. For fire år siden havde den dansk-svenske virksomhedsgruppe 55 ansatte. Nu er de 325. De fleste, 225 personer, sidder i Limhamn i Malmø og i Hillerød på Sjælland, hvor også hovedproduktionen af peptider, små proteiner, finder sted.

I år investerer det svenske selskab 100 millioner svenske kroner i nye produktionsanlæg i Limhamn.

-- Vi vokser så hurtigt, at byggeriet ikke kan følge med, siger Anders J. Andersen, adm. dir. for PolyPeptide Laboratories AB.

Koncernchefen Erik Lorentsen er overbevist om en hurtig økonomisk udvikling i Øresundsregionen. Det eneste, som kan stoppe den, er manglen på politiske beslutninger, mener han. Det danske selskab har købt en grund ved brohovedet på den danske side. Grunden skal bebygges i år. I praksis fungerer de danske og svenske enheder allerede nu under ét med daglig pendling over Øresundsbroen. De nærmeste 3-5 år vil personalegruppen vokse med 50-60 procent. Ekspansionen klares med egen kapital.

PolyPeptide Laboratories har sine rødder i den dansk-svenske Ferringgruppe, men har siden starten af 90’erne været en selvstændig koncern. Ejerfamilien er dog den samme som hos Ferring.

Virksomhedsgruppen har aktiviteter i fem lande og producerer peptider til lægemiddel- og biotekindustrien; eksporten går primært til USA. Omsætningen var sidste år 400 millioner svenske kroner. De seneste år har væksten ligget på godt 30 procent. De nærmeste år forventes en fortsat stigning. Man har ambitioner om at høre til blandt de allerstørste producenter af peptider. I dag er gruppen nummer to i verden.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: