Sund og Aspekta vokser – GCI taber terræn i Malmös PR-branche

2007 blev et godt år for de store PR-bureauer i Malmö, men ikke lige så fantastisk som året før. Sund Kommunikation øgede bureauindtægterne med 30 procent, mens det tilsvarende tal for Aspekta lå på 20 procent. For GCI Mannov Københavns datterselskab i Malmö gik det derimod dårligere - bureauet tabte 12,5 procent.

-- Ifølge de foreløbige tal er det gået rigtig godt. Vi har oplevet et fortsat stærkt marked og har haft god efterspørgsel på vores ydelser, siger Carl-Johan Wachtmeister, adm. dir. for Sund Kommunikation.

Sund Kommunikations kontorer i Malmö, Stockholm og Göteborg øgede bureauindtægterne fra cirka 33 til 44 millioner svenske kroner. Eftersom regnskabet ikke er færdigt, kendes overskuddet ikke, men ifølge en vurdering beløber det sig til mellem fire og fem millioner. Carl-Johan Wachtmeister vil ikke oplyse, hvor stor en del af bureauindtægterne, der kom fra Malmökontoret, men personalemæssigt udgør kontoret godt en fjerdedel af aktiviteterne.

Næsten lige så godt gik det for Aspekta, som øgede bureauindtægterne til 16,7 millioner kroner sammenholdt med 14 millioner i 2006. Samtidig voksede staben fra 13 til 16 personer.

For GCI Malmö var 2007 et dårligere år. Selskabet gav underskud, og bureauindtægterne faldt til cirka syv millioner kroner, sammenholdt med otte millioner i 2006. Desuden hoppede bureauets adm. dir. Mikael Lagerwall af i starten af året, og det varede frem til nytår, før hans efterfølger Anna Holm kunne tiltræde.

-- Vi sammensatte i stedet et ledelsesteam bestående af alle medarbejderne, som stod for den løbende drift på kontoret, og selv hoppede jeg ind som officiel adm. dir. Medarbejderne har gjort det virkelig godt, uden nogen egentlig daglig leder i næsten ni måneder, siger Steffen Lüders, adm. dir. for moderselskabet GCI Mannov i København.

Efter det mindre vellykkede år er strategien for GCI at vokse i Malmö.

-- Vi har forudsætningerne. GCI Malmö har en stærk forankring i Sverige med vores afdelinger i Göteborg og Stockholm, og der er en meget stærk kobling til GCI Mannov København, som er Danmarks største PR-bureau, siger Steffen Lüders.

Af Anna Palmehag

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: