Kort sagt: Det går ikke længere at lokke danskerne til Skåne for at handle i svenske pesetas — bortset fra i fødevarebutikker og på hoteller. En styrket, svensk krone giver dramatiske udfordringer. Øresundsintegrationen skal finde en version 3.0 efter danske dollars har mistet pusten. Kompetencer, kritisk masse, netværk og tæt samarbejde er vigtigere end nogensinde.
Af Keld Broksø, københavnsredaktør
Siden Øresundsbroen blev åbnet for 12 år siden har den svenske krone aldrig været så stærk. For nylig kom en magisk grænse med kurs 90 set fra Danmark mod 65 i 2009. Valutaudligningen er en flad fornemmelse for 20.000 pendlere, som før fik løn i købestærke, danske dollars. Tilbage er kun fordele for danskerne af, at bilerne stadig er billigere i Sverige, og restaurationer og fødevarer kun svarer halv moms af den danske. Vi har derfor en stribe helt nye udfordringer for integrationen:
* Der skal nye argumenter til for at få folk til at flytte på tværs. Pendlere er vigtige som ambassadører for mulighederne, men når pendling skal motiveres nu, så har fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og andre organisationer en ny nøglerolle. De skal styrke deres samarbejde. De skal tilbyde lempelige overgangsordninger for pendlere. Arbejdsgiverne skal samarbejde mere om rekruttering og praktiske ordninger, så man eksempelvis hindrer dobbeltbeskatning. Interesseorganisationer skal markedsføre mulighederne bedre i et fælles arbejdsmarked.
* Kulturelt er Øresundsregionen uden sammenhængskraft og international branding. Man har vogtet på hinanden frem for at lægge energier sammen fordi Sverige hidtil har haft de bedste priser. Det er ved at udligne sig, og derfor bør det gå stærkt med at sammenlægge Wonderful Copenhagen med Skånes turistorganisationer, så man får en fælles platform at markedsføre ud fra — også internationalt.
* På shoppingområdet er det også tid til nytænkning. Et eksempel er udviklingsselskabet Steen og Strøm, som har megacentret Fields i Ørestad og fra 25. oktober også Emporia i Hyllie. Det udstiller problemet, at kun fødevarer for alvor er interessante at komme efter for danskerne i Emporia. Der skal derfor mere til — eksempelvis specialbutikker og udenlandske kælder, som kan byde på noget anderledes. Danske kunder er ikke i fokus i Emporia trods tætheden. Hvis de to centre supplerer i stedet for at ignorere hinanden af skræk for at den ene skal æde den andens kunder, er der muligheder for vækst. Også de to citycentre i København og Malmø er nødt til at supplere frem for at bekrige hinanden.
* For nylig fortalte Rapidus, at valutakursen presser skånske konsulenthuse, som er ved at opgive tjenester i København. Blot fordi svenske konsulenter ikke er så billige som før. For kæmper som Cybercom og HiQ er det danske marked nu et problembarn. Kom ind i kampen! Det er fagligheden, som tjenester nu skal sælges på — ikke kun pris. Danske konsulenter kan nu også konkurrere på det svenske marked, og det er godt for kunderne.
* Store begivenheder i Øresundsregionen — som Eurovision Song Contest i 2013 i Malmø — skal organisationerne omkring tænke på en ny måde. Malmø og Skåne får øgede indtægter, men når valutaen udjævner sig, er det endnu et argument for at hele regionen får gavn af store begivenheder. Det er et salgsargument for Malmø, at besøgende får København med i købet. Store begivenheder skal fremover bruges som en langsigtet mulighed for at opbygge et varemærke for hele regionen. Forundringen var nemlig stor i Stockholm over at Eurovision Song Contest gik til Malmø. Skal Malmø være lige så heldig en anden gang, så har den brug for støtte. Og mest oplagt fra København.
* Svenskernes økonomi og boligpriser stiger, mens de danske er i bund. Hvis man som dansker købte svensk hus i 2009, så vil huset i dag være 50 procent mere værd på grund af valutastigningen og stigning på Sveriges boligmarked. Nu er det beliggenhed, husets stand og andre almindelige kvalitetskriterier, som danskere og svenskere skal konkurrere på. Det er sundt!
* Valutaudligningen gavner også regionen ved at styrke dansk økonomi, når den sætter skub i dansk eksport til Sverige — og skaber en mere harmonisk Øresundsregion, hvor man konkurrerer på lige vilkår.
Alle de forhold afbryder et kunstigt åndedræt til integrationen i form af et rigt Vesteuropa på Sjælland overfor et fattigt østland i Skåne. Øresundsintegrationen skal derfor genopfinde sig selv i en opdateret 3.0 version, hvor kompetencer, kritisk masse, netværk og tæt samarbejde bliver vigtigere end at danskerne stadig med fordel kan støvsuge godis-hylden i ICA. Et tættere samarbejde gælder handels- og Øresundsorganisationerne, politikerne og brancheforeninger på tværs, hvis integrationen ikke skal gå i stå lige frem til næste gang luften går ud af en af valutaerne.
