fredag 19 april 2024

inloggad som

Styrk netværket mellem små og store biotekvirksomheder

Af Keld Broksø

Fremtiden for Øresundsregionens medicinalindustri findes i et sampil mellem etablerede, store virksomheder – og den ny underskov af mindre biotekvirksomheder. De er især skudt op de seneste to år, og er typisk centreret om forskere, som er brudt ud fra store selskaber. Sjælland har godt 15 nye virksomheder af den type. Medicon Valley Academy i Skåne vurderer deres antal til syv-otte stykker.

Udviklingen stiller krav til et styrket netværk mellem de etablerede – og nye små og fremstormende, vurderer nøglepersoner, som Rapidus har talt med. Amerikanske og nogle europæiske koncerner har erkendt, at de kun overlever i alliance med de nye og skrappeste biotekselskaber indenfor bl.a. diagnostik, genterapi og cancerbehandling.

Men Øresundsregionen er for langsom. For blot fem år siden tog de etablerede stort set ikke notits af vækstpotentialet hos de små.

Direktør for Vækstfonden i København, Bent Kiemer, finder nu en tæt kontakt mellem store og små afgørende for at fastholde boomet af biotekvirksomheder. Vækstfonden har brugt en tredjedel af to milliarder investerede danske kr. på biotek. På to år har Vækstfonden investeret i ti nye biotekselskaber.

Et af dem er Zealand Pharmazeuticals, som kort før jul sluttede en kapitalrejsning på 56 mio. danske kr. Virksomheden forsker bl.a. i peptider, og fagdirektør Jakob Dynes Hansen tror på grundlaget for flere lignende virksomheder.

Men selv om netværket har udviklet sig, så er der behov for yderligere formalisering fordi Medicon Valley Academy initiativet ikke har sin endelige form. Der er brug for stærke, formelle fora – ikke mindst fagpolitisk, vurderer Jakob Dynes Hansen.

Zealand Pharmazeuticals havde selv fordelen af et slagkraftigt netværk, men det var nærmest foræret af ledelsen: Adm. dir. Eva Steiness var før forskningschef i Lundbeck, og bestyrelsesformanden, Jørgen Buus Lassen, er direktør i Asger Aamunds NeuroSearch A/S. Asger Aamund er nærmest Danmarks Mr. Biotek på grund af den enorme vækst siden børsnoteringen af NeuroSearch i 1996. NeuroSearch kunne selv for to uger siden offentliggøre en aftale med britiske GlaxoWellcome om udvikling og markedsføring af et antidepressivt stof, NS2389.

Behovet for et stærkere netværk opstår altså der, hvor mere ukendte forskere med potentialer og store kapitalbehov skal samles op – ikke mindst til gavn for de store virksomheder selv.

Direktør for Medicon Valley Academy i København, Peter Halken, kalder disse brancheudsagn for ”sagen i nøddeskal”. Problemet er aktuelt allerede onsdag den 9. februar, hvor Medicon Valley Academy har generalforsamling og årsmøde.

Flere talere vil komme ind på problemet. Peter Halken siger, at Medicon Valley Academy vil formulere en politik for netværksopbygning. Målet er at få flere mindre virksomheder til at bruge foreningen – og melde sig ind. Det er også nødvendigt, hvis den skal overleve og have indflydelse. Medicon Valley Academy skal nu være selvejende i stedet for en offentlig institution. Foreningen skal drives som forretning, og det kan kun ske med nuværende og i sær kommende medlemmers opbakning.

Af Keld Broksø Fremtiden for Øresundsregionens medicinalindustri findes i et sampil mellem etablerede, store virksomheder – og den ny underskov […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Svensk scampi i Lejonkulan

    Veckans avsnitt av podden Lejonkulan gästas av bolaget Cresponix som ska odla hållbar scampi i Sverige. Det är första gången Jan Dahlqvist bjuder in ett bolag helt utan Skånekopplingar.