Storbanker og medier bremser et nordisk børsmarked

Kort sagt: Når Københavns Fondsbørs i næste uge åbner en ny, alternativ børsliste for mindre selskaber, er det yderligere et skridt i retning af at skabe et fællesnordisk børsmarked. Det er i hvert fald, hvad ejeren OMX har tænkt sig.

Men mindst to tunge medspillere på børsmarkedet bremser udviklingen: Storbankerne og medierne.

Af Thomas Frostberg

Når Københavns Fondsbørs på mandag indvier sin Alternative markedsplads, er det første skridt mod skabelsen af en nordisk handelsplads for småselskaber, som endnu ikke er klar til den rigtige børs. Siden 1997 har man haft Nya Marknaden på børsen i Stockholm, og på sigt skal noget lignende oprettes i Finland. Det bliver særligt interessant for Øresundsregionen, eftersom det åbner nye muligheder for at skånske investorer kan sætte penge i unge, danske vækstselskaber.

Desuden er det yderligere et skridt på vejen mod en fællesnordisk børs, som bliver en realitet til sommer, når OMX introducerer en ny, fællesnordisk børsliste, hvor svenske, danske og finske selskaber noteres ved siden af hinanden på grundlag af børsværdi og branche, i stedet for geografisk hjemsted.

A.P. Møller - Mærsk havner i ”Large Cap” sammen med Alfa Laval inden for ”Industrivarer- og tjenester”. Gambro og Getinge får selskab af Novo Nordisk, H. Lundbeck og Chr. Hansen inden for ”Sundhedspleje”. Danske Bank skal konkurrere mod SEB og Handelsbanken.

I ”Mid Cap” møder skånske Active Biotech de danske selskaber Bavarian Nordic, Genmab og NeuroSearch. Thrane & Thrane og Maconomy får konkurrence om investorernes opmærksomhed fra PartnerTech og Readsoft inden for ”Informationsteknik” på Small Cap-listen. Og så videre.

Men der er en smule malurt i bægeret - to af de mest ærkekonservative brancher modarbejder effektivt udviklingen mod et fællesnordisk børsmarked. Jeg hentyder til storbankerne og medierne, som hver på deres måde gør, hvad de kan for at dæmpe interessen for - og undertiden direkte modarbejde - grænseoverskridende handler.

For nu at starte med mediebranchen:

Hvilken erhvervsavis eller finansredaktion på et dagblad har i dag en løbende og indsigtsfuld dækning af børsselskaber uden for deres egen landegrænse. Jo, hvis selskaberne ligger i USA, eller i hvert fald handles på børsen i New York eller Nasdaq, så skrives der en del. Men hvor mange af læserne køber aktier i amerikanske selskaber?

Som i alle andre sammenhænge handles der først og fremmest lokalt. Det er derfor rimeligt at antage, at der ville være en interesse blandt svenske investorer for at købe aktier i Danmark og Norge og vice versa. Det er der også - ikke mindst danske aktionærer investerer gerne i Sverige, ifølge en undersøgelse blandt internetmægleren Nordnets kunder. Men så handler det primært om Nordea, Ericsson og Skandia. At den grænseoverskridende handel er koncentreret omkring disse kæmpeselskaber, skyldes naturligvis, at man her har adgang til international information. Men i øvrigt bidrager den mangelfulde, for ikke at sige ikke-eksisterende, information om børsnoterede selskaber i andre nordiske lande til at modvirke et nordisk børsmarked.

Mediernes fortalere forsvarer sig gerne med en cirkulær argumentation over temaet ”der er alligevel ingen interesse blandt læserne, eftersom de ikke handler på de øvrige nordiske børser”. Nej, det tror da pokker - når informationen mangler, er der selvfølgelig ingen der handler.

Den anden store gruppe af syndere er bankerne. De er i denne sammenhæng gode venner med teleoperatører, postselskaber og andre virksomheder, som har fået den idé, at man kan tillægge et hvilket som helst gebyr, bare en tjeneste involverer krydsning af en landegrænse. I en test, som Rapidus gennemførte for nogle år siden, var omkostningerne til kurtage og leveringsafgifter ca. ti gange højere for en skåning, der handlede på Københavns Fondsbørs, sammenlignet med en dansker der købte aktier på børsen i Stockholm.

Værst var de svenske storbanker, mens visse internetmæglere og flere danske banker ikke pålagde ekstra gebyrer. Ifølge repræsentanter for OMX er der intet i deres prislister, som kan begrunde et højere gebyr hos SEB end eksempelvis Nordnet og E*Trade.

Bankerne må altså tage sig sammen, når den nye nordiske OMX-liste bliver en realitet i midten af næste år: Det er på tide at sænke gebyrerne - og Rapidus har da til hensigt at vende tilbage med en ny test af grænseoverskridende aktiehandel.

Hvis handlen bare kommer i gang, øges chancerne også for at medieinteressen omsider vågner.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: