Kort sagt: I Mellemsverige fremstår Medicon Valley som stadig mere interessant. Selv om MVA arbejder med at koordinere interesser på tværs af landegrænser, er man nået længere end den biotek- og medicinstærke Mälarregion, med bl.a. Stockholm og Uppsala. Medicon Valley er på vej til at blive en trussel mod det svenske magtcenter.
Af Jan Wifstrand
MVA? Mälaren Valley Academy?
Nej, den klub findes ikke, men spørgsmålet er velbegrundet. Der er grøde i det selvsikre svenske mellemgulv hvor på den ene side biotek og medicin har et solidt fodfæste, også på verdensplan, mens på den anden side samarbejde og udveksling mellem institutioner og deres repræsentanter kunne fungere bedre.
Under overfladen bliver det stadig tydeligere. Medicon Valley har måske ikke markeret sig så voldsomt på det internationale landkort som ledelsen selv påstår, men i Stockholm og Uppsala betragtes projektet lidt modvilligt som et forbillede. Og måske også som noget af en trussel?
Ingen vil sige det åbent, høflighederne om den anden part dominerer, men alle ved inderst inde at der foreligger en konkurrencesituation.
For kun godt en uge siden var en delegation fra Stockholm/Uppsala på studiebesøg hos Bent Christensen, adm. dir., og Per Belfrage, bestyrelsesformand i Medicon Valley Academy, MVA. Det er der ikke noget mærkværdigt i, men det er selvfølgelig ikke noget tilfælde at organisationen MVA, med sin variant af paraplyprincippet, er meget interessant for erhvervschefen i Uppsala eller repræsentanter for Business Arena Stockholm, BAS. Sidstnævnte er en organisation af typen Copenhagen Capacity, 25 kommuner fra Mälardalen som udvælger nogle repræsentanter til at rejse rundt og drikke cocktails på messer verden over.
Stockholm BioScience er et andet projekt som med et par år på bagen og med en projektleder og en deltidsansat skal koordinere den fremtidige tænkning mellem navnkundige institutioner som Karolinska Institutet, Kungliga tekniska högskolan og Stockholms universitet. Men bemærk at det hedder Stockholm BioScience. Her er ingen formel tilknytning til Uppsala selv om hele området udgør et arbejdsmarked og har fælles karakter når det gælder life science, biotek med videre.
Omkring Karolinska og ved Norra stationsområdet i Stockholm planlægges der store ting for de kommende ti-femten år. Det samme gælder i Uppsala, i projektet Campus Uppsala. Men det samlede billede, det fælles varemærke udadtil findes ikke. De fire-fem repræsentanter Rapidus har talt med har heller ikke til opgave at fremme noget som helst andet end deres egen bys interesser, til forskel fra MVA hvor der lægges meget energi i at bygge bro henover en landegrænse for sammen at stå stærkere.
Det det egentlig drejer sig om er en lang og besværlig rejse med at opbygge et varemærke. At opnå stor opmærksomhed, ikke blot for enkelte virksomheder men for et helt miljø som er præget af avanceret forskning og succesrige, nyskabende virksomheder, det er hvad MVA er i gang med. I denne sammenhæng halter Stockholm/Uppsala bagefter. Rapidus gæt er at Mälardalen har tænkt sig at følge i MVAs fodspor. Men der er ganske lang vej, og det er tankevækkende at grænsen mellem Stockholm og Uppsala kommune kan være mindst lige så svær at krydse som voldgraven Øresund.
Og udefra ser det bestemt ud som om Uppsala er taberen i dette spil. Det er Stockholms navn der fører an i alle diffust koordinerede initiativer.
Konklusionen er egentlig enkel, men mange har ikke forstået den: Man kan ikke markedsføre noget udadtil hvis det ikke har substans og koordineret holdning indadtil. Her er Medicon Valley på rette spor. IT Øresund er begyndt på en tilsvarende rejse, men har længere vej at gå.
Men Stockholm og Uppsala, de kører stadig rundt i rundkørslen hver for sig.
