Speednames Erhverv starter i Sverige

Domæneregistreringsfirmaet Speednames er i gang med at etablere et datterselskab i Malmö som et første skridt ind på det svenske marked omkring domæneadministration for virksomheder.

Speednames internetbaserede tjeneste for domæneregistrering har længe eksisteret i Sverige, og svenske virksomheder og privatpersoner er selskabets næststørste kundegruppe. Nu startes Speednames Business Sverige AB, som en pendant til Speednames Erhverv i Danmark. Det er et selvstændigt forretningsområde inden for koncernen, der sælger rådgivning og tjenester til virksomheder med mange domæneadresser.

Tjenesterne henvender sig til virksomheder med mere end 5-10 domæneadresser i forskellige lande eller forskellige varemærker og produkter. Speednames Erhverv har næsten 2.000 danske virksomheder som kunder. Sverige er den første udenlandske etablering, og Skåne var et naturligt valg som base.

-- For et dansk firma er etableringsomkostningerne i Malmö meget lavere, fordi vi kan have personalet både i København og Malmö. På et senere tidspunkt etablerer vi formentlig kontor i Stockholm, men den største del af vores svenske organisation vil blive placeret i Malmö, siger koncernchef Mogens Nielsen.

En halv snes personer er allerede hyret til at arbejde i det svenske datterselskab. Projektet ledes af Nikolaj Borge og Jannik Skoo, med tidligere erfaring både fra branchen og etableringer i Sverige.

På sigt regner Speednames Business med også at starte op i Norge og Schweiz.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: