… som går ind i Asien med ny forhandler

Lundfirmaet Comsys har indgået en distributionsaftale med det tyske firma Epcos, som betyder, at Comsys produkter skal lanceres på det asiatiske marked.

I starten af efteråret skal virksomheden sammen med Epcos lancere produkterne på en messe i Shanghai i Kina. Men at opnå distribution i Asien er blot en del af Comsys strategi for at sprede sine produkter bredere.

I øjeblikket håndterer virksomheden selv det svenske, hollandske og tyske marked. For nylig blev der indgået en aftale med en partner i Danmark, som håber at få de første ordrer i hus inden ferien. Comsys forhandler endvidere med partnere i Norge og Sverige og overvejer mulige samarbejder i Tyskland og Holland, som planlægges at være på plads i løbet af året. En etablering i Nordamerika er planlagt til næste forår.

Indtil nu har Comsys blandt andre Sandvik, Öresundskraft, Vattenfall, TetraPak og Volvo på kundelisten. For nylig købte også Höganäs et af Comsys' ADF-systemer til en værdi af cirka ti millioner svenske kroner.

-- Vi har holdt en lav profil i nogle år og arbejdet tæt på vores kunder for at kunne udvikle ADF-løsningen. I år satser vi fuldt på etablering og salg, siger Comsys' adm. dir. Peter Ström.

Samlet har Comsys modtaget omkring 40 millioner kroner i kapital siden starten i 1996. I dag er det engelske fondsselskab NMC hovedejer. Peter Ström ejer 40 procent af selskabet sammen med medstifterne Jonas Persson og Dan Liljengren.

Af Wivan-Kristina Sandberg

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: