Softhouses berømthedstjeneste introduceres i Storbritannien

3GSM WORLD, CANNES. Malmöfirmaet Softhouse går i disse dage bredt ind på det britiske marked med sin mobiltjeneste Twin Factor. Det afslører virksomheden på den igangværende telekommesse 3GSM World i Cannes. En større reklamekampagne indledes i to af mediegiganten Skys tv-kanaler, i aviser og på internettet. Satsningen gennemføres sammen med britiske Monstermob og Sky Telemedia gennem den norske partner ZapDance, som har en række strategiske samarbejdsaftaler i Storbritannien.

-- At vi gør det her sammen med ZapDance, bevirker at vi når bredt ud på det britiske marked. Kunder hos samtlige operatører i Storbritannien skal kunne anvende tjenesten, siger Tord Olsson, adm. dir. for Softhouse.

Fremstødet i Storbritannien er et af flere skridt i en større international ekspansion for Malmöfirmaet. Tjenesten blev først lanceret i Norge, med succes, og har i nogle uger også været tilgængelig i Australien. En række andre markeder er på vej.

Twin Factor er baseret på, at brugeren tager et billede af sig selv eller en ven, sender billedet til en database og får en MMS tilbage, hvor det oprindelige billede gradvist forvandles til et foto af den berømthed, man ligner mest. I mandags lancerede Softhouse sidetjenesten Animalizer, hvor brugeren får at vide, hvilket dyr han eller hun ligner mest.

Softhouse er hovedsageligt et konsulentfirma, der beskæftiger sig med mobil multimedia og har omkring 60 ansatte. Fem af disse arbejder med Twin Factor og Animalizer.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: