Softhouse rekrutterer til hurtigere IT-projekter

IT-virksomheden Softhouse i Malmö uddanner tolv af sine konsulenter i Scrum, en metode til hurtig softwareudvikling. Ifølge Softhouse er anvendelsen af metoden steget kraftigt de seneste år, og selskabet regner nu med at ansætte godt fem personer til fremstødet.

-- Vi tror, der vil komme rigtig mange opgaver på dette område næste år. Budgettet ender på godt ti millioner, sammenlignet med omkring fem millioner i år, siger business area manager Anders Sixtensson.

Scrum er en såkaldt ”Agile Method”, som har vundet indpas takket være et stadig højere tempo i IT-projekter. Scrum-projekter drives i cykler på 30 dage, og sammenlignet med traditionelle metoder lægges der større vægt på omkostninger og at opnå delresultater til tiden.

-- Mobiltelefonbranchens tempo er en ny modelplatform hver sjette måned. Det er aldrig aktuelt at udskyde en lancering for at klemme yderligere funktioner ind; i stedet gælder det om at få mest muligt klart til hver leverance, siger Anders Sixtensson.

Softhouse regner med en omsætning på 65 millioner svenske kroner i 2005, en stigning på over 40 procent, og en væsentlig forbedring af resultatet fra 2004, hvor overskuddet var på knap fire millioner. Salgsfremgangen ligger primært inden for konsulenttjenester til Ericsson og Sony Ericsson. Virksomheden blev stiftet i 1996 og har godt 60 ansatte i Malmö og Karlskrona.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: