Softhouse introducerer mobiltjenester til nettet

Brugen af billedmeddelelser (MMS) i mobiltelefoner har ikke udviklet sig, som Malmöfirmaet Softhouse Crossmedia Avenue havde håbet. Nu præsenterer virksomheden sine underholdningstjenester til telefoner på internettet.

Det handler om applikationer som Twin Factor og Animalizer, hvor brugeren kan finde ud af, hvilken kendt person eller hvilket dyr, man ligner mest, ved at indsende et billede til en database. I stedet for kun at køre tjenesten via MMS vil Softhouse nu lægge den ud på nettet.

Selskabet vil også udvikle en javaaplikation for at kunne køre underholdningsprodukterne direkte i mobiltelefonen.

-- MMS har haft lidt svært ved at komme i gang, og det har ramt os lidt. Nu introducerer vi tjenesterne med nye adgangsformer, siger adm. dir. Tord Olsson.

Det vil give mere omsætning på markeder, hvor MMS ikke er slået igennem. Med applikationerne på nettet opstår der også muligheder for at opbygge sociale netfora - såkaldte communities - omkring produkterne, mener Tord Olsson.

Virksomheden præsenterer konceptet på den igangværende mobilmesse 3GSM i Barcelona. I alt arbejder der godt halvfjerds mennesker i Softhousekoncernen, som også har en konsulentafdeling. I 2005 omsatte virksomheden for omkring 77 millioner SEK. Tallene for 2006 er endnu ikke tilgængelige.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: