Skjutare bliver som adm. dir. for Sparbanken Finn

Lars-Erik Skjutare har skiftet mening og springer ikke fra direktørjobbet i Sparbanken Finn i Lund på generalforsamlingen den 3. maj for at blive arbejdende bestyrelsesformand. I stedet bliver han som adm. dir. og regner med at blive siddende, til han går på pension.

Forklaringen er juridisk. Mens bankerne ofte rekrutterer bestyrelsesformænd fra direktørposten, tillader lovgivningen for sparekasser ikke, at formanden har et driftsmæssigt ansvar i banken.

-- Eftersom jeg ikke havde tænkt mig at holde op, så bliver jeg i stedet siddende som adm. dir., siger Lars-Erik Skjutare.

Nu leder banken i stedet efter en ny kandidat, der kan efterfølge den nuværende bestyrelsesformand Lars Andersson, som falder for aldersgrænsen i år.

Lars-Erik Skjutare har en aftale, der giver ham ret til at gå på pension, når han fylder 60 om fem år. Han planlægger nu at blive som direktør indtil da.

Af Thomas Frostberg

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: