Skånske nyemissioner kraftigt overtegnede

Efterspørgslen har været stor efter aktier i to skånske forskningsselskabers nyemissioner.

Da anmeldelsesfristen udløb i går var udbudet fra Glycorex Transplantation i Lund overtegnet mindst ti gange. En årsag til den store interesse er, at de nye aktier koster en krone, samtidig med at aktien handles til omkring syv kroner. Men offentlighedens chance for at opnå tildeling er minimal, eftersom aktieejere med fortrinsret har tegnet 95 procent af de 3,5 millioner nye aktier. I en parallel nyemission, som blev overtegnet fire gange, har institutioner og større private investorer købt fem millioner aktier for tre kroner stykket.

Nyemissionen i den medicotekniske virksomhed Formo Medical i Finja uden for Hässleholm i det nordlige Skåne blev overtegnet mellem 14 og 15 gange. Nyemissionen omfattede tusind handelsposter på hver 4.000 aktier, men for at give flere chancen for at opnå tildeling, er posterne blevet reduceret til 500 aktier. Internet har haft stor betydning for succesen.

-- Mellem 300 og 600 prospekter om dagen blev hentet på vores hjemmeside, og halvdelen af de anmeldelsesblanketter, vi har modtaget, er hentet via nettet, siger Formo Medicals adm. dir. Thomas Ericsson.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: