Skånsk teknik effektiviserer fransk sygepleje

Den franske sygepleje er i 12 af landets 96 amter (départements) begyndt at anvende papir og digitale penne fra det børsnoterede Lundfirma Anoto. De anvendes ved mammografiundersøgelser og bevirker, at tiden for hver enkelt undersøgelse er reduceret fra 3 timer til 20 minutter.

Efter at lægen har gennemført en undersøgelse, sendes resultatet til en ekspert, hvis udtalelse efter fransk lov skal fortolkes to gange. Tidligere er dette arbejde blevet udført af to personer, som ofte ikke har nogen medicinsk uddannelse. Med Anotos digitale penne og papiret, som ved pennens hjælp også bliver digitalt, havner lægens notater i stedet direkte i computersystemet.

-- Vores teknik redder kvindeliv. Den gør ikke alle brugere til medicinske eksperter, men den bevirker, at risikoen for fejl falder markant, siger Ebba Åsly Fåhraeus, markeds- og salgschef hos Anoto.

Halvandet års arbejde har det krævet for Anoto at komme ind i sundhedssektoren i de nuværende 12 amter. Amterne i Frankrig er i høj grad selvstyrende og træffer helt deres egne beslutninger om, hvorvidt ny teknik skal indføres eller ej. For Anoto indebærer de franske aftaler derfor ingen gennembrudsordre, men ambitionen er på sigt at blive dominerende i alle de franske amter.

-- Det handler i øjeblikket ikke om de store mængder penne, men det er en spændende applikation, siger Ebba Åsly Fåhraeus.

Af Anders Frick

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: