Skånes konsulentfirmaer ansætter en ny konsulent om dagen i år

Antallet af ansatte i syv af Skånes førende konsulentfirmaer inden for IT-, telekom- og teknikområdet forventes fortsat at stige med næsten en nyansat konsulent om dagen i år. Det viser en undersøgelse, som Rapidus har foretaget.

Sidste år blev der nyansat omkring 300 konsulenter i firmaerne. Selv om konjunkturerne nu forventes at være på vej nedad, regner hovedparten af de syv firmaer med fortsat at ansætte i samme takt som sidste år. Efterspørgslen på konsulenter er stadig stor ifølge de personer, som Rapidus har talt med. Her i starten af 2008 har konsulentfirmaerne endnu ikke oplevet nogen afmatning af markedet.

-- Vi får stadig et hav af forespørgsler fra kunderne. Vi håber at kunne ansætte lige så mange i 2008, som vi gjorde i 2007, siger Håkan Paulsson, adm. dir. hos Know IT/Create.

Jon Carvell, adm. dir. for HiQ Skåne, tror ikke, at firmaet vil sænke rekrutteringstempoet i 2008, eftersom han synes året tegner lige så godt som 2007.

Purple Scout er det firma, som voksede hurtigst ved næsten at fordoble antallet af medarbejdere sidste år. De ansatte godt 20 konsulenter i 2007 og regner med at nyansætte 45 mere i løbet af 2008. I dag har de 47 ansatte, heraf 40 i Malmö.

Cybercom Syd og Know IT/Create er dem, der har de største planer om nyansættelser dette år. Op imod 50 personer hver spår firmaerne at de vil ansætte, hvis kunderne fortsætter med at efterspørge lige så mange konsulenter som i 2007. Sidste år voksede Cybercom desuden med 160 personer via opkøbet af AU-system og Varchar.

Så mange konsulenter planlægger de syv selskaber i undersøgelsen at ansætte i 2008 i Skåne. (Stigningen i 2007 er angivet i parentes)

Sigma Exallon: 30 (45)

Cybercom Syd: 50 (50)

Acando: 20 (25)

Purple Scout: 45 (20)

HiQ Skåne: 45 (45)

KnowIT/Create: 50-60 (50-60)

Epsilon: cirka 50 (50)

Af Wivan-Kristina Sandberg og Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: