Sikkerhed hot inden for IT – opkøb skal gøre Malmöselskab størst

IT-sikkerhed er i hastig vækst, ifølge Malmöfirmaet NPC System. Gennem opkøb af Lundfirmaet Internet Pro i slutningen af 2005 overtog selskabet omkring femten kunder, og siden da har man fået fire nye. Nu satser NPC System på et nyt opkøb til efteråret og at blive størst i Skåne inden for internet- og IT-sikkerhed.

-- Det her er blevet et punkt på dagsordenen for bestyrelserne. Og nu er pengene til IT-sikkerhed også til stede, siger NPC Systems adm. dir. Benny Grahn.

Afgørende i udviklingen er den amerikanske SOX-lovgivning, Sarbanes-Oxley Act, som blev vedtaget efter regnskabsskandalerne i Enron og Worldcom. De nye regler er tydeligere omkring placering af det ultimative ansvar for virksomhedens information: hos den administrerende direktør.

I dag handler IT-sikkerhed ikke længere kun om produkter, som f.eks. firewalls og antivirusprogrammer, men er en kontinuerlig arbejdsproces, mener Benny Grahn.

-- Mange svenske virksomheder med datterselskaber i USA rammes af lovgivningen. Det handler om at oprette processer til sikring af IT-systemerne, siger Marcus Ekström, økonomichef hos NPC System.

I praksis gennemfører selskabet blandt andet sårbarhedstester og fremlægger forslag til, hvordan sikkerhedsarbejdet skal gribes an. Lige nu diskuterer NPC System fusion med en konkurrent.

-- Vi overvejer at foretage et opkøb, præcis som vi gjorde med Internet Pro. Vi er et stabilt firma, som kan satse på IT-sikkerhed nu, og vi har lagt en plan om at blive de førende i regionen, siger Benny Grahn.

Ved siden af sikkerhedsprojekterne beskæftiger NPC System sig med drift af IT-systemer til mindre og mellemstore virksomheder. NPC System har også konsulenter inden for Citrix-løsninger, som er en metode, der gør en PC eller en håndcomputer til terminal i et serversystem, hvorved man kan få adgang til tunge og krævende computerprogrammer.

NPC System blev startet i 1994 af Benny Grahn og Marcus Ekström, som begge ejer firmaet. Blandt kunderne er tagboksselskabet Thule, biotekfirmaet Novozymes Biopharma og grafikvirksomheden Parajett. Omsætningen i indeværende regnskabsår, som slutter i juni, vurderes at ende på omkring 14 millioner svenske kroner. For næste regnskabsår ligger prognosen på over 20 millioner. Som de største konkurrenter i regionen nævner selskabet Defensor, Sentor og SunGards datterselskab iXsecurity.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: