Sifira vokser og flytter fra Symbion Science Park

Københavnske Sifira A/S, som bl.a. leverer mobilteknologi, er netop vokset ud af Symbion Science Park og er flyttet til 500 kvadratmeter nye lokaler i Fredericiagade ved Amalienborg. Det sker samtidig med ansættelsen af en salgschef fordi et langt udviklingsarbejde nu afløses af salgsfasen.

-- Vi er vokset meget til 15 mand nu og 3-4 er på vej, fortæller administrerende direktør Finn H. Krusholm fra det delvist Olicom ejede Sifira, som blev grundlagt oktober 1999.

Sifira udvikler såkaldt unified messaging, hvor alle beskeder via mobil eller internet samles på centralt interface, så man kan gå ind med hvilken som helst browser og høre eller se beskederne. Det skal Sifira markedsføre nu blandt andet overfor teleselskaberne.

-- Vi understøtter den infrastruktur som er nu, og så sælger vi smart forretningslogik, forklarer Finn H. Krusholm.

Sifira og mobiloperatøren Telmore har for nylig lavet en samarbejdsaftale om mobiltjenester. Først på sommeren skal Telmore integrere mobiltelefoni og internet med en avanceret mobilsvarservice, som kan styres og administreres fra internettet.

-- Selve flytningen er uafhængig af aftalen med Telmore. De har blot valgt at blive den første kunde hos os, forklarer Finn H. Krusholm.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: