Sifira ApS præsenterer deres unified messaging-system til foråret

Københavnervirksomheden Sifira ApS, med lokaler i Symbion-IT, nærmer sig en lancering af deres første system til unified messaging, en teknik der samler forskellige former for meddelelser på et sted. Lanceringen finder sted på det danske marked til foråret, og herefter venter en ekspansion videre ud i Europa til efteråret.

For nylig indskød det børsnoterede Olicom et hemmeligt beløb i Sifira. Pengene skal bruges til udvikling og markedsintroduktion, men herefter kan det blive aktuelt med ny kapital, hvis ekspansionen skal ske hurtigt og i flere lande samtidigt. Olicom ejer 32 procent af Sifira og har option på at øge ejerandelen til 45 procent.

Unified messaging handler om at samle meddelelser uanset format (e-post, fax, SMS, voice mail etc.) på ét sted, hvor brugeren kan hente dem på forskellig vis. Lyt til telefonsvareren via internettet eller ring og få e-posten læst op automatisk i fremtiden.

Sifira er ikke alene på markedet. Telia og Ericsson er nogle af de firmaer, som har udviklet systemer til unified messaging, men adm. dir. Finn Krusholm er ikke nervøs.

-- Unified messaging er ikke noget begreb, vi har opfundet. Alle har hørt om det, men i praksis eksisterer det ikke rigtigt endnu, siger han.

Tværtimod mener han, at de store aktører kan hjælpe med til at øge opmærksomheden omkring teknologien. Derefter kan Sifira koncentrere sig om at markedsføre fordelene ved deres eget system - intelligent håndtering af meddelelserne. E-post fra chefen kan sendes videre som SMS og det indtalte svar på telefonsvareren kan ændres, alt efter om det er ens bedste ven eller mor der ringer.

Målgruppen er teleselskaber og internetudbydere, som får stadig sværere ved at konkurrere på lave priser og derfor er nødt til at tilbyde bedre service.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: