Schlüter kommer med 23 forslag til kamp mod barrierer for pendlere

Den danske eks-statsminister Poul Schlüter, som er ny nordisk barriereombudsmand på vegne af Sveriges nordiske samarbejdsminister, Berit Andnor, leverer snarest 23 forslag til kamp mod barriererne blandt andet i Øresundsregionen. Poul Schlüter vil fokusere på pendlerne, og lette bankoverførsler, skattebetaling, boligsøgning og brotakster. Poul Schlüter vil bruge sin politiske erfaring og kontaktnet til at få en ny og længe ventet skatteaftale.

-- Svenskerne bruger bopælskriteriet, og danskerne arbejdspladskriteriet. Det giver konflikter. Dem skal vi se at få løst, konstaterer Poul Schlüter.

Han skal nu deltage i fagministermøderne og overbevise dem om at fjerne hindringerne.

-- Vi skal finde fælles løsninger, som man gennemfører på trods af, at bureaukratierne ikke havde tænkt sig, at man skulle gøre sådan. Ministrene bliver centrale personer, siger Poul Schlüter, og det bliver ministrene også på et andet punkt.

-- Høje brotakster, især for pendlere, springer mig i øjnene. Man skal undersøge hvad det provenumæssigt betyder med en yderligere reduktion for dem som har kort. Det skal være væsentligt billigere for pendlere end for dem, som bare skal over en eller to gange i sæsonen.

Rapidus har tidligere i analyser påpeget træge bankoverførsler over sundet, og Poul Schlüter vil fjerne de problemer, som det offentlige bidrager med:

-- Der er problemer omkring personnumre. Man skal måske have midlertidigt personnummer i andre lande ved bankoverførsler, siger Poul Schlüter, som ser lignende problemer for boligsøgende.

-- Man kan ofte ikke søge en bolig uden at være tilmeldt folkeregistret via en bolig i området i forvejen. Sådanne problemer irriterer folk grænseløst også i Øresundsregionen.

Poul Schlüter konstaterer, at ud af otte grænseregioner i Norden med tværkommunalt samarbejde berører Øresundsregionen flest mennesker.

Poul Schlüter aflægger rapport om kampen mod barrierer til efteråret, og holder pressekonference i morgen tirsdag i Nordisk Ministerråd i København sammen med Berit Andnor.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: