Pehr Andersson, medejer og adm. dir for produktionsselskabet Scandvision i Malmö, forlader firmaet for i stedet at blive Malmö kommunes erhvervsdirektør.
— Han har en vældig god baggrund som chef i både store og små virksomheder. I den sidste tid har han arbejdet i en sektor, som bliver vigtig for Malmö fremover, er kommunaldirektør Inger Nilssons kommentar til ansættelsen.
Pehr Andersson fylder halvtreds til sommer og har tidligere arbejdet hos Bure-ejede Business Communication Group, Cell Network og kommunikationsfirmaet Propello. Björn Bergman har siddet som erhvervsdirektør i næsten fem år, men stopper for at blive vicedirektør hos Sydsvenskan.
Anna Nordström Carlsson, i dag vicedirektør hos Scandvision, overtager chefstolen efter Pehr Andersson. Scandvision i Limhamn har godt fyrre ansatte og beskæftiger sig blandt andet med produktion af film til tv og internettet. På kundelisten noterer man Tetra Pak, Sony Ericsson og Procordia Food.
I fjor endte omsætningen på knap 50 millioner svenske kroner. I løbet af foråret er et dansk datterselskab blevet startet op med fokus på strategisk kommunikation.
Af Kristian Svensson