Scandinavian Micro Biodevices i Lyngby søger venturemillioner

Det mindre biotekfirma, Scandinavian Micro Biodevices i Lyngby nord for København med 14 ansatte, er på vej ud af det 100 procents ejerskab, som NKT-koncernen står for.

Firmaet søger i øjeblikket venturemillioner i den lave ende af den tocifrede klasse.

NKT, Nordisk Kabel og Tråd, er børsnoteret og har en lang række forretningsområder, som i forbindelse med turbulens på markederne nu skal justeres til en slankere koncernmodel.

Det betyder, at det planlagte spin-off af vækstvirksomheder i NKT-koncernens ”Vision 2005” kommer i en mindre model, hvor der fokuseres på selskaber inden for såkaldt photonik-teknologi til blandt andet teletransmission.

Scandinavian Micro Biodevices skal ifølge direktør Ole Kring derfor nu finde venturemillionerne ”hurtigst muligt”, men er samtidig på NKT's regnskab dette år med. Det betyder, at der ikke er noget her-og-nu-pres på selskabet for et salg.

Scandinavian Micro Biodevices er specialister i produktion af microfluid komponenter og overfladebehandling rettet mod medicoteknologien. Selskabets modifikations teknologi, kaldet softplasma, gør det muligt at skabe mange forskellige, biologiske overflader med den samme teknologi.

-- Vi har lige landet både en dansk og amerikansk ordre, så det er et sundt firma, der går godt. Endnu er her dog ikke sorte tal. Det er heller ikke ventet i år, men vi har et stort potentiale, siger Ole Kring.

Scandinavian Micro Biodevices udvikler produkterne i samarbejde med Mikroelektronikcentret på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. I november 2002 indgik firmaet en strategisk alliance med det globale firma, Nunc A/S, for at kombinere firmaernes teknologi og marketing.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: