Sæt hængelås på de store selskabers skrivebordsskuffer

Kort sagt: Den løbende debat om innovationer og iværksætteri er i både Danmark og Sverige alt for ensidigt kommet til at handle om finansielle problemer, skattespørgsmål og bureaukrati ved oprettelse af virksomheder.

De mange opdagelser og innovationer, som allerede finder sted i dag inden for etablerede virksomheder, men ofte havner i skrivebordsskuffen, er stort set helt blevet glemt. Her ligger en underudnyttet ressource for alle politikere og erhvervsrepræsentanter, som ønsker at skabe et bedre innovationsklima.

Af Thomas Frostberg

Når det gælder kommercialisering af forskningsresultater fra den akademiske verden, har det længe været diskuteret, hvordan systemet kan gøres bedre. I samfundsnyttens navn accepteres det ikke længere, at vigtig viden bliver hængende i støvet på universiteternes boghylder, bare fordi forskeren ikke selv vil være iværksætter. Der er stadig langt at gå på dette område, men det er påfaldende, hvor meget længere debatten er kommet i sammenligning med det private erhvervsliv.

Det virker som om private virksomheder lever i en fredet zone i denne sammenhæng, selv om de mange gange har baseret deres succes på offentlig støtte i forskellige former, ikke mindst gennem adgang til offentligt finansierede forskningsressourcer. Alligevel er det helt legitimt for en kæmpekoncern at skrotte en god idé, som er opstået i det interne udviklingsarbejde, bare fordi ideen ligger uden for selskabets kerneaktiviteter. Rettighedsspørgsmål blokerer desuden normalt for medarbejderes mulighed for at lave en knopskydning med projektet og fortsætte på egen hånd. Her kræves der en grundlæggende ændring af virksomhedsledelsernes mentalitet.

Alle selskaber kan ikke drive intern venturevirksomhed, populært kaldet corporate venture på nydansk, hvor de selv forvalter risikofyldte projekter i de tidlige faser. Derimod er det fuldt rimeligt at forlange, at ledelsen udarbejder en strategi for, hvordan egne innovationer skal håndteres, når de viser sig at falde uden for hovedområdet. Hvem har ansvaret for dette spørgsmål i ledelsesgruppen? Hvordan skal rettighedsspørgsmål håndteres? Kan selskabets eksisterende patent ”lånes ud” til et knopskydningsselskab i udviklingsperioden, uden krav om licensbetalinger før man er nået til den kommercielle fase. Og så videre.

Der findes både offentlige og private støtteorganisationer, som allerede i dag kan påtage sig potentielle knopskydningsprojekter, men det nytter ikke noget at vente med at etablere disse kontakter til forslagene ligger klar - så er skrivebordsskuffen nemlig altid en lettere udvej.

Hvad har selskaberne at vinde på et sådant aktivt arbejde med innovationsspørgsmål? Den mest almindelige tanke plejer at handle om ejerandele i knopskydningsselskaberne med mulighed for fremtidige gevinster, men det kræver, at man også fortsat er villig til at bruge tid og kræfter på sideaktiviteten. Så ligger en organiseret corporate venture-løsning nærmere for.

Pointen med en aktiv strategi for, hvordan innovationer og knopskydninger skal håndteres er, at det ville stimulere til mere nytænkning blandt de ansatte, hvilket igen med sikkerhed vil føre til flere ideer og forslag til udvikling af eksisterende produkter inden for kerneaktiviteterne. Det er i sig selv et vigtigt bidrag til udviklingen af det eksisterende erhvervsliv og et mere innovativt samfund parallelt med mulighederne for spændende knopskydningsselskaber.

Det handler meget om at tænke i andre baner, hvilket stiller særlige krav til de personer, som i dag anfører debatten om innovationer, iværksætteri og vækstspørgsmål. Når Anders Fogh Rasmussen og hans regering forhandler med de øvrige partier om at etablere en fremtidsfond for højteknologisk udvikling i Danmark på svimlende 16 milliarder kroner, sandsynligvis finansieret gennem salg af statslige selskaber, skal innovationsspørgsmålet belyses i et bredere perspektiv. Det er ikke nok med nye penge, selv om det vil være en betragtelig hjælp.

Dansk Industris adm. dir. Hans Skov Christensen og andre erhvervsrepræsentanter må forpligte sig til at begynde at arbejde med innovationsspørgsmål inden for deres medlemsvirksomheder, som en betingelse for oprettelse af fonden. Præcis hvordan et sådant system bedst udformes er forhåbentlig et spørgsmål, som det af Mandag Morgen indstiftede Innovationsråd kan tage sig af.

Når Göran Persson næste gang møder Svenskt Näringslivs adm. dir. Ebba Lindsö og alle de faglige repræsentanter, som indgår i regeringens vækstsamtaler, bør han en gang for alle feje skattespørgsmålene af bordet ved at forklare, at de er løst i finansministeriet og erklære, at gruppen nu skal til at beskæftige sig med vigtigere spørgsmål: Hvordan får vi sluppet innovationskræfterne løs i det svenske erhvervsliv?

Risikoen er bare, at der bliver dødstille i lokalet, eftersom de fleste tilstedeværende selv ikke har begreb skabt om, hvordan man bærer sig ad med at drive virksomhed, men udelukkende har nået deres positioner ved at klatre på politiske og faglige karrierestiger hele livet.

Persson er i så fald velkommen til at ringe, så skal Rapidus love at give ham navnet på ti erfarne og innovative virksomhedsledere i Øresundsregionen.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: