I torsdagens lynanalyse gennemgik vi de forrige års Rapidusvindere. Vi skrev, at syv ud af otte virksomheder har øget omsætningen siden prismodtagelsen. Det korrekte er, at faktisk alle Rapidusprismodtagere er vokset omsætningsmæssigt.
Vi skrev, at BoneSupport i Lund i dag lå på samme niveau som for et år siden, da de blev Årets Rapidusvirksomhed. Det stemmer, at omsætningen i moderselskabet, der for 2008 inkluderede internt salg til lageropbygning i datterselskabet i USA, havde stået stille.
Men samtidig er det eksterne salg mere end fordoblet til 7,8 millioner svenske kroner i løbet af 2009.