Rekordår for biotekinvesteringer i Medicon Valley

Biotekinvesteringerne i Øresundsregionen er steget stærkt, og vicedirektør Stina Gestrelius fra Medicon Valley Academy (MVA) er nu sikker på et rekordår i 2005 siden 2001, hvor MVA begyndte at få tal på det. Foreløbig har hun opgjort tallene fra november 2004 til november i år, og samlet er der biotekinvesteringer for omkring 290 millioner euro. Hertil kommer et par forventede børsintroduktioner inden årets udgang.

-- Der er absolut grund til optimisme. Det er en positiv udvikling, som tilmed peger på, at mange biotekvirksomheder nu er ved at blive modne til de kliniske faser. Vi ser allerede nu, at en del af det personale, der var med i start-up-tiden, nu rekrutteres af nye start-ups, mens de gamle firmaer koncentrerer sig om de kliniske faser, fortæller Stina Gestrelius.

Biotekinvesteringerne er dog over tre gange større på Sjælland især i Københavnsområdet set i forhold til Skåne specielt omkring Malmø-Lund: I Københavnsområdet blev der i perioden investeret omkring 220 millioner euro, mens Malmø-Lund kun tiltrak investeringer for knap 70 mio. euro til biotek. Umiddelbart er udviklingen logisk fordi Københavnsområdet har flere biotekvirksomheder, men Stina Gestrelius ser især tre øvrige årsager til fordelingen:

* Danske biotekvirksomheder laver flere spinouts end set i Skåne.

* Der er mere kapital at trække på i Københavnsområdet.

* Og endelig har biotekvirksomhederne i Københavnsområdet tiltrukket flere udlændinge til bestyrelserne, hvilket giver større netværk og kapitaladgang.

-- I en regional sammenligning er København længere fremme i internationaliseringen og er bedre til at fastholde internationale virksomheder, fastslår Stina Gestrelius.

I Lund har især BioInvent markeret sig ved at modtage en investering på 18 mio. euro. Fire øvrige firmaer i Lund har de seneste måneder fået investeringer på mellem 2 og 3,3 mio. euro. I Danmark har firmaer som Santaris Pharma A/S fået investeringer på 4,4 mio. euro, og man afventer blandt andet børsintroduktionen af LifeCycle Pharma A/S og eventuelt flere inden årets udgang.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: