Kort sagt: Danmarks største betalings-avis, Morgenavisen Jyllands-Posten, skrev søndag en leder, som oser af uvidenhed om Øresundsregionen. En bro uden grænser er ingen bro, men en hellig ko. Slagt den, lød salutten. Visionen er solgt for dårligt, når et førende dagblad lader fordomme bremse udsynet.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør
Søndag var alle, som i modsætning til Morgenavisen Jyllands-Postens lederskribent ved en smule om Øresundsregionen, ved at tabe avisen i morgenkaffen, hvis de faldt over lederen: »Øresundsreligion,« hævdede avisens lederskribent fra landets største betalingsavis. Og så er Rapidus nødt til at citere:
»Betragter man Øresundsregionen fra en helikopter, er den eneste vækst, man kan få øje på, efterhånden kun progressionen af problemer – sociale, kulturelle og økonomiske. De økonomiske udfordringer, der i høj grad hænger sammen med hele kontinentets finanskrise, er ikke engang den største hovedpine. Værre er de skel, konflikter og deraf afledte tabuer, som råder og regerer i regionen, især hvor antallet og koncentrationen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande er højest. De seneste godt 30 års indvandring, især til Sverige, har vist sig at have langt flere negative konsekvenser for modtagerlandene end forventet.«
Stop en halv!
Her står, at Øresundsregionen ikke har skabt vækst, men i stedet sander til i indvandring, især i Sverige (som i øvrigt har størst vækst af de to lande nu!). Jo, Malmø har massiv indvandring, og borgmesteren må endda bruge bodyguards fordi han har lagt sig ud med ekstremister. Det kan være sympatisk nok i sig selv, og det fænomen ses også på dansk side. Men at påstå, at Øresundsregionen ikke har skabt vækst er rent sludder, som en stor, dansk avis må holde sig for god til.
Rapidus har aldrig været ukritisk over for politiske beslutningstagere. Men de skal også have ros for resultater, visioner — og en vækst netop på grund af den kloge beslutning for 12 år siden om at bygge Øresundsbron, der skabte grundlaget for den Øresundsregionen, som Jyllands-Posten nu ser som skadelig.
For Rapidus´ læsere kan det være trivielt, men vi er nødt til at opsummere et par tendenser i kampen mod uvidenhed og snæversyn: Trafikken og pendlingen over Øresund er steget eksplosivt på de 12 år. Malmø er som København gået fra at være søvnige industribyer under afvikling til at vokse og være internationalt trendskabende indenfor byudvikling og arkitektur (Københavns Havn, Ørestad, Turning Torso, Västra Hamnen, Hyllie, Cityring, Metro).
Intet af det havde fået nær samme effekt uden man kunne tale om en Øresundsregion.
Der er også skabt næsten ubetalelige synergier på erhvervsområdet ikke mindst i Medicon Valley, som samler life science, foruden it- og cleantech virksomheder nu rekrutterer fra hele regionen, ligesom der investeres på tværs. Fusionen Copenhagen Malmo Port er også gået fra fiasko til succes i perioden. Arbejdsmarkedet er blevet mere mobilt til gavn for beskæftigelsen: Da Danmark efterspurgte mere arbejdskraft end nu importerede vi flere svenske ansatte. I dag søger flere danskere mod Sverige fordi svenskerne rent faktisk har bedre økonomi og vækst. Ganske praktisk, ikke sandt? Og endelig har adskillige danske og svenske, små som store virksomheder skabt brohoveder på den anden side af sundet. Ofte som første stop på den videre globalisering, som er eneste chance for virkelig succes.
Man skal stirre sig blind på indvandringen, som JP gør, hvis man skal nægte at se, at den faktiske eksistens af en Øresundsregionen hjælper ny vækst på vej. Vi må lige citere igen fra Jyllands-Postens slutsalut: »Hvad, der skulle have været en sprudlende øresundsregion, har udviklet sig til en stedse mere tvivlsom øresundsreligion om, at al indvandring er lige god, og at den med årene vil blive en gevinst for hele samfundet – eller endnu mere bizart – at der slet ikke er noget alternativ til åbne grænser og åbne kasser. Det er alt sammen forkert, og det er på tide, at lovgiverne bliver vækket fra deres rus. En bro uden grænser er ingen bro, men en hellig ko. Slagt den.«
Man kan mene om indvandring, hvad man vil. Men at lukke grænsen om en fortidig, dansk kolonihaveidyl betyder, at man har misforstået ikke bare Øresundsregionen, men hele EUs Indre Marked, hvori Øresundsregionen ses som en modelregion. Svensk indvandringspolitik — eller dansk — er en helt anden diskussion end den, som handler om at skabe fri bevægelighed for arbejdende mennesker og fjerne eller bremse barrierer for erhvervslivet, uddannelser, meritoverføring, skat, A-kasser, socialforsikring, investeringer og rekrutteringer.
Der er tale om, at gode kræfter som Øresundsbron, Øresundskomiteen, Foreningen Øresundsborger, Medicon Valley Alliance, fusionen Copenhagen Malmo Port med flere for længst har indset, at skal to bittesmå byer i europæisk sammenhæng som Malmø og København — eller småregioner som regionerne Skåne, Sjælland og Hovedstaden — markere sig globalt erhvervsmæssigt og kulturelt, så er vi nødt til at samle kræfterne. Ikke så vi bare siger, at nu har Øresundsregionen så 3,7 millioner mennesker til sammen. Vi skal reelt arbejde sammen, bryde grænser og barrierer. Det er blandt de bedste muligheder for at overvinde krisen. Her er ikke tale om social dumping eller eksport af problemer med indvandrere, men om at lette arbejdsmarkedet og erhvervslivet som en vej til vækst. Indrømmet, den vision er solgt for dårligt siden man her tæt ved 12 året for broen skal læse sådan en elendig leder i Jyllands-Posten. Meget kan også blive bedre og flere barrierer skal væk. Men Øresundsregionens vision er der, og den blev formuleret i 1999, da Danmarks erhvervsminister, Pia Gjellerup, sagde sådan: »Vi vil et skridt videre end Det indre Marked« OG »Vi vil have dele af to forskellige lande til at vokse sammen.«
I stedet giver Jyllands-Postens leder uden et eneste konkret eksempel – og mod bedre vidende – et billede af en region uden vækst. En region inficeret af indvandring og social dumping på tværs af sundet som eneste bidrag og mulighed for samarbejde gennem 12 år. Det er en om´er, Jyllands-Posten, for lederens tågesnak bremser udsynet.
