Det børsnoterede vikarbureau Proffice tvinges til at opsige dele af personalet i Malmö. Nedskæringerne indgår i en større sparepakke, som berører 150 ansatte i Sverige. Præcis hvor mange, der mister jobbet i Malmö, vil selskabet ikke oplyse.
— Efterspørgslen i Malmöregionen og Stockholm har været noget svagere end i det øvrige Sverige, og det er ikke blevet bedre, siger informationschef Hans Uhrus.
Det er frem for alt vikarer inden for plejesektoren og kontorarbejde som opsiges.
De danske aktiviteter berøres ikke af nedskæringerne, eftersom ansættelsesforholdene ser anderledes ud her. I Sverige er vikarerne fastansatte, mens antallet af ansatte vikarer i Danmark varierer direkte i forhold til mængden af opgaver.