Kort sagt: Det er helt efter reglerne at smide skånske skattepenge i markedsføring for at styrke Københavns Lufthavn i Kastrup. Den svenske forvaltningsdomstols afgørelse må betragtes som en succes for Øresundstanken. Men samtidig er der grund til at tænke over, hvorfor investeringen foretages.

Af Kristian Svensson, chefredaktør

Københavns Lufthavn i Kastrup må ikke sakke agterud. Det mener politikere på begge sider af Sundet.

Malmö kommune tilkendegav tidligt deres interesse for at deltage i markedsføringsprojektet Copenhagen Connected. Kastrup var i skåningernes interesse, men beslutningen blev anket. Nu har forvaltningsdomstolen fastslået, at det er i orden at bruge et par millioner svenske kroner af skattepengene til dette formål.

I alt handler Copenhagen Connected om godt 200 millioner danske kroner, som skal investeres i markedsføring af Øresundsregionen for at lokke flyselskaber til at åbne flere ruter til Kastrup. Selv om der i dag ikke er nogen akut krise, er der en skræk for, at lufthavnen er ved at miste sin tiltrækningskraft. Det skyldes flere faktorer:

* Problemer for SAS. Det skandinaviske flyselskab stod for næsten halvdelen af trafikindtægterne for Københavns Lufthavne i fjor, og der hersker nervøsitet for, hvor meget SAS vil kunne bidrage med på sigt.

* De største lufthavne vokser sig stadig større, mens de mellemstore har det sværere. Ifølge Lars Ramme Nielsen fra Copenhagen Connected er Kastrup blevet ramt hårdere af finanskrisen end konkurrenterne.

* Der tales også meget om Berlins nye storlufthavn, som ifølge planerne skal åbne i 2011. Selv om det ikke står klart, hvilken position den vil indtage, ses den som en trussel på grund af sin centrale placering.

Både Region Skåne og Lund kommune er interesseret i projektet, men regionstyrelsen ser lige nu tiden an, mens Centerpartiet i Lund kan sætte en kæp i hjulet for den skånske investering, eftersom Malmös bidrag er betinget af, at også Lund og Region Skåne går ind.

I alt håber Copenhagen Connected på omkring fem procent af finansieringen fra svensk side. Hovedparten af pengene skal det offentlige i Danmark stå for.

Men også der er processen gået trægere end forventet. 40 millioner kroner fra staten var med i planen, men den danske regering har kun afsat ti millioner. Af dem skal 1,5 millioner desuden gå til Billund Lufthavn i Jylland. Det rapporterer Rapidus' søsterselskab Nytt från Öresund i dag.

Virksomheden bag Kastrup, Københavns Lufthavne A/S, indskyder omkring tolv millioner danske kroner, mens lufthavnens australske storejer, investeringsselskabet MAp, interessant nok ikke skyder en øre i direkte i projektet.

Ganske vist har regionale aktører, både erhvervsliv, højere læreanstalter og privatpersoner, en interesse i at holde Kastrups tiltrækningskraft oppe - men det burde ejerne naturligvis også have.

Investeringsselskabet MAp, som også har lufthavnene i Sydney og Bruxelles i sin portefølje, fik et multimillionoverskud og en nettomarginal på over 30 procent for første kvartal i år. Her ses et eksempel på den private kapitals begrænsninger. Regionale repræsentanter ser problemer og begynder at pumpe penge ind for at opbygge samfundet, længe inden ejeransvaret for alvor udmønter sig.

Copenhagen Connected præsenteres som et helt uafhængigt projekt, uden tilknytning til den daglige drift af Kastrup. Den danske stat, som stadig ejer 39 procent af lufthavnen, indskyder kapital. Det ville have været fascinerende at se MAp stille op med ekstra penge for at opbygge de grundlæggende forudsætninger for Kastrup og dermed udvikle sin investering.

At lufthavnen i dag er på private hænder, er ikke nogen ubetinget succes, konstaterer Danmarks borgerlige økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. 'Når man sidder i en kapitalfond, tænker man ikke Danmarks bedste, så tænker man på sine ejere', sagde han i et interview med Jyllandsposten for nogle uger siden.

Kastrup blev noteret på Københavns Fondsbørs i 1994, men når det offentlige alligevel forsøger at have styr på situationen, ville det sikkert føles bedre, hvis man havde fuld kontrol.

Det er usikkert, hvorvidt Copenhagen Connected er den bedste måde at sætte skub i virksomheden på. Og hvis projektet rent faktisk bliver til noget, og lufthavnen får et løft, vil det bagefter være umuligt at sige, om det netop var Copenhagen Connected, der gav den ønskede effekt. Det bliver svært at følge op på resultatet af investeringen.

Fra et strengt Øresundsmæssigt perspektiv er investeringen dog logisk. Forvaltningsdomstolens præcisering af, at det faktisk kan være i Malmös interesse at putte penge i en dansk virksomhed, er interessant. Det viser en tiltro til den grundlæggende tanke bag regionen. Når arbejdet med grænsehindringer gang på gang strander, er det principielt vigtigt, at Øresundsregionens fremtidige vækst en gang imellem sættes i højsædet.