Precise Biometrics tæt på ordre inden for multibiometri

Den børsnoterede Lundvirksomhed Precise Biometrics regner med at indgå sin første aftale inden for multibiometri i løbet af året. Det bliver formentlig en løsning, hvor personer identificeres med både fingeraftryk og ansigtsgenkendelse.

-- Vi er med i en række seriøse licitationer på dette område. I løbet af året kommer der helt sikkert en multibiometriaftale, siger adm. dir. Christer Bergman til Rapidus.

Han mener, at FN-organisationen ICAO's nye anbefalinger om elektroniske pas driver udviklingen frem. De indebærer, at flypassagerer skal identificeres gennem både fingeraftryk og ansigtsbiometri i fremtiden.

I januar begyndte SAS en licitation omkring biometri, og ifølge Christer Bergman peger meget på, at flyselskabet tager hensyn til ICAO's anbefalinger. Bergman vil ikke fortælle, hvordan SAS vil anvende biometrien, men licitationen - hvor Precise Biometrics deltager - er snart færdig.

-- Vi er positive og tror på vore muligheder, men intet ligger fast endnu. Det er dog et meget højt prioriteret projekt hos os. Jeg håber, at der ganske snart kommer en beslutning, siger Christer Bergman, som mener, at biometri også står højt oppe på SAS' dagsorden.

Det er nu godt et år siden, Precise Biometrics købte IT-selskabet Fyrplus Teknik, som gennem et stykke tid havde kørt et testprojekt omkring biometri hos SAS. I årets første kvartal øgede Precise Biometrics omsætningen til 21 millioner svenske kroner, sammenholdt med 14,8 millioner for samme periode i 2005. De tre første måneder af 2006 gav et underskud på 1,8 millioner kroner. I selskabets bestyrelse sidder Lisa Thorsted, som også sidder i ledelsesgruppen for SAS i Danmark.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: