Alle taler om det i dag.
Sådan står der i en dugfrisk folder om et seminar på mandag i Medeon Science Park i Malmø.
Taler om hvad?
Iværksætteri.
Det er det nye favoritord i erhvervslivet, efter at det generelt vedtagne corporate bullshit om visioner er kommet i vanry i takt med de faldende kurver.
Ja, taler om det gør alle. Spørgsmålet er, hvad der bliver gjort, og om det gøres rigtigt.
I en helt ny rapport fra Huset Mandag Morgen beskrives de unges manglende ambitioner, når det gælder iværksætteri. Det er blandt andet den danske tryghedsnarkomani, som udgør en forhindring. Rapporten er baseret på dybe samtaler med fokusgrupper, og den munder ud i en række forslag og retningslinjer, som alle er værdifulde. Allermest vægt lægges på uddannelsesspørgsmålene.
Der tages også hele tiden masser af initiativer, som har til formål at stimulere iværksætteriet. Gazelle-konkurrencer, netværksbygning, First Tuesday-møder, Venture Cup-konkurrence, eksemplerne er utallige.
Det er et af tidens tegn, at den lavt profilerede Dansk Iværksætter Forening nu forbereder en større satsning på en ny organisation og en styrket struktur. Den nye formand Nicolai Seest siger i en samtale med Rapidus, at der skal ske en hel del efter årsskiftet, og at han og bestyrelsen vurderer, at der er behov for foreningen, og at den har en rolle at spille.
En ting er helt sikker. Læsningen af Mandag Morgens rapport er en delvist nedslående oplevelse.
En af årsagerne til den middelmådige iværksættervilje i Danmark er sikkert den svage industrielle tradition, men det er ikke hele forklaringen. Det forholder sig måske nogenlunde ligesom på den svenske side, nemlig at det er for besværligt, for ensomt og alt for ufordelagtigt rent skattemæssigt at satse på at skabe sit eget firma.
Selskabsskatten i sig selv er ganske vist ikke problemet, men der kræves for eksempel nye og bedre systemer til at lade overskud blive i virksomhederne og arbejde videre i opbygningsfasen, uden beskatning.
Men det handler også om diskussion og kommunikation.
Rapidus slås for to synspunkter i den videre debat:
1) Politikere, lokalt, regionalt, nationalt, skal udsættes for et intenst lobbyarbejde, sådan at værdien af kreativt iværksætteri virkelig bliver understreget. Disse politikere skal for deres vedkommende fremhæve de gode eksempler. Partierne har i dag virkelig dårligt forankrede talsmænd i disse spørgsmål, både i Danmark og Sverige.
Den politiske opgave er IKKE kun at tildele ressourcer og bidrag og støtte til fremtidens iværksættere. Det er at skabe opinion, bevidsthed og viden om, hvor meget de succesrige iværksættere betyder for omverdenen.
Her står det virkelig dårligt til, både i Danmark og Skåne.
Kan du nævne blot én politisk sværvægter, som har profileret sig skarpt på disse spørgsmål? Hvis du kan, så send en mail eller ring til Rapidus. Jeg kan ikke.
2) Etablerede veteraner i erhvervslivet skal også tage ansvar. Støtte nye, unge iværksættere aktivt, med tanker, ideer og strategisk hjælp.
Gør det gratis, du som allerede er blevet rig. Den iværksætter, som det lykkes at klatre over tærsklen til de etableredes verden, vil efter al sandsynlighed takke dig.
I visse sammenhænge kaldes det en mentor, som på iværksættermessen i Malmø i onsdags. Kald det hvad du vil, men erhvervslivets helte skal gøre en indsats for at der skal komme nye, endnu større.
Eller som Nicolai Seest, Dansk Iværksætter Forening udtrykker det:
I den politiske debat regnes det altid for vigtigt, hvordan vi sørger for vores børn. Men hvordan ligger det med erhvervslivets børn?
